- Vi har simpelthen haft det bedste resultat i firmaets 25-årige historie.
- I 2021 har vi lavet næsten lige så mange penge som i de ti foregående år - tilsammen.
8000 kr. kan da mærkes
Sådan siger Peter Frøbert, direktør for it-virksomheden Logos Consult i Vinding, til nationen! om 2021's rekord-overskud på 4,4 millioner kroner før skat.
Et overskud, der nu giver mulighed for at give hver af de 31 medarbejdere en bonus på 8000 kr. Skattefri.
- Der er jo mulighed for at give et jubilæums-gratiale, som der ikke skal betales skat af.
- Og 8000 kr. kan man da mærke på husholdningsbudgettet, siger Peter, der altså nu sender i alt 248.000 kroner afsted til de ansatte.
God stil og tillykke
- Tillykke, skriver Susanne W. på Vejle Amts Folkeblads Facebook-profil i en kommentar, der nok er rettet mod medarbejderne.
- God stil, skriver Alexander C. samme sted i en kommentar, der nok rettet mod indehaverne, men hvad siger du?