- Vi er mange pensionister, der skruer ned for varmen i denne vinter, fordi prisen på varme og elektricitet stiger og stiger.

Prisstigninger rammer dobbelt
- Men ud over de stigende priser på varme og elektricitet kommer der også stigende huslejer til  alle lejere, som har en privat udlejer, som regulerer huslejen i henhold til nettoprisindeks fra Danmarks Statistik.

Surt opstød: Pensionist får nok

Sådan skriver Rolf N til nationen! om de el- og varmeregninger der lige nu truer mange danskeres privatøkonomi - og den paragraf i huslejekontrakten, der betyder, at prisstigningerne kan ramme dobbelt. Rolf bor selv i en bolig, der er dårligt isoleret, og han mener ikke, at hans udlejer har nogen som helst økonomisk interesse i at bruge penge på isolering - nærmest tværtimod. Hans brev - som han synes Lejernes LO skal kommentere - fortsætter derfor således:

Private boligejere kommer til at tjene penge
- Det prisindeks bliver jo i høj grad påvirket af stigende priser på varme og el.

- Så der er altså private boligejere, der kommer til at tjene på, at deres lejere får højere varmeregninger sammen med større elregninger, skriver Rolf.

Nationen! har spurgt Lejernes LO (LLO), hvad de mener om situationen. Og de har sendt dette svar:

- Lejere, som har en nettoprisindeksering af huslejen, kan forvente en større årlig huslejestigning end tidligere år i denne omgang.

- Danmarks Statistik kalder det for den største stigning i nettoprisindekset i 13 år.

3.800 kr ekstra for en lejlighed på 80 kvadratmeter
- De, der rammes hårdest, er de lejere, som er flyttet ind i de sidste par år, som både har fået et højt lejeniveau og nu en høj regulering.

- Jeg vil anslå, at det formentlig er omkring 150.000 boliger, der berøres af disse prisstigninger.

- For en bolig på 80 m2 er det en huslejestigning på 3.804 kr. om året, skriver Anders Svendsen, chefjurist i LLO.

Men hvad tænker du?