Skralder fandt 1000 øl: Her er flaskebonen

- Jeg er kun interesseret i indholdet og ikke i panten, så jeg synes, Dagrofa skal have pengene igen, lyder det fra superskralderen Fabian

Video: Privat

- Så er der pantet!

- I dag var jeg nede og indløse panten for nogle af de mange øl og sodavand, som jeg fandt i Dagrofas container.

- Jeg har tænkt meget over det, og da jeg ikke ønsker at lukrere på fundet, vil jeg derfor gerne aflevere pengene fra panten tilbage til Dagrofa.

Burde være nok til at dække evt. skader
Sådan skriver Fabian V. – Danmarks mest berømte skralder – til nationen! om den flaskebon på 707,50, han gerne vil sende retur til Dagrofa. Fabian fandt nemlig – som du muligvis kan huske – ret så mange øl i en Dagrofa-container.

nationen - 12. jun. 2020 - kl. 12:18 1000 øl smidt ud: Skralder bed lås op

Og selv om mange af ølflaskerne er væk, fordi Fabian delte skralde-øllerne ud til studerende på Frederiksberg fredag 12. juni – så var der altså en solid sjat penge i pant.

Nationen! har derfor på opfordring fra Fabian bedt Dagrofa om et kontonr eller evt. et navn på velgørende forening, som de synes skal have pengene – Fabians tekst fortsætter nemlig således:

Vil gerne overføre pengene hurtigst muligt
- De 707,50 kroner burde være nok til at dække evt. skader, jeg skulle have forsaget, og jeg håber på, at Dagrofa vil tænke over, hvad de fremadrettet smider ud.

- De er altid velkomne til at ringe til Stop Spild Lokalt, der gerne henter deres varer ganske gratis. De kan ringe på tlf. 71 13 05 40.

- Men hvis jeg kan få reg. og konto nr., så vil pengene blive overført hurtigst muligt, skriver Fabian, men Dagrofa meddeler til nationen!, at de ikke vil medvirke og derfor ikke vil kommentere sagen.

187 kommentarer
Vis kommentarer