- Sku' aldrig ha lånt den bil

Hans egen bil var på værksted og derfor kørte han på arbejde i lånebilen. Det skulle så ende med at koste ham 750 kr, for P-vagten på firmaets P-plads mente, at han var for lang tid om at få registreret lånebilen

Lånebilen, der endte med at koste B 750 kr. Privatfoto
Lånebilen, der endte med at koste B 750 kr. Privatfoto

- Jeg arbejder i en IT-virksomhed i Søborg, hvor vi har en fælles parkering med andre virksomheder. Min bil er ligesom de andre medarbejderes biler registeret på en app.

- Men d. 21/7 afleverer jeg min egen bil til reparation, og parkerer derfor i en lånebil.

Tog 10-15 minutter at få et gæstekort
- Jeg kunne dog ikke få låne-bilen registeret korrekt på APP’en, så jeg skulle op i receptionen, og bruge en 10-15 minutter på at få det til at fungere med et gæstekort.

- Da jeg kommer retur bilen, står der en P-vagt og har givet mig en bøde.

 

Sådan indleder 'B' et brev til nationen om den i hans øjne helt urimelige P-bøde han fik fordi det lige tog et kvarter, at få den lånebil, hans værksted havde stillet til rådighed, registreret i det parkeringssystem, hans arbejdsplads benytter.

Der var masser af ledige pladser
B HAR skrevet flere gange til Unopark, der ikke rigtig lytter. De står nemlig fast på, at de kan bevise, at hans lånebil stod på en P-plads uden at være registreret korrekt.

Men det ved B jo godt, de kan, og derfor vil han gerne høre, om der er andre, der synes at Unopark har behandlet ham uretfærdigt. hans brev - som nationen! mandag kl. 14.20 sendte til Unopark med nogle spørgsmål - fortsætter nemlig således:    

- Der var masser af parkeringer ledig - området var ikke engang 50% optaget af biler, og jeg kan se, at bøder er skrevet 12:48 og jeg er der kl. 12.52.

Og P-vagten siger at de vil hjælpe hvis jeg skriver
- Jeg får at vide af P-vagten, at jeg kan skrive til dem, da han ikke kan annullere på sin scanner. Og at de vil hjælpe mig.

- Men da jeg skriver til dem, afviser de den med det samme.

- Det eneste de skriver er, at ’UnoPark skal med beklagelse meddele om fastholdelse af kontrolgebyret’.

Men de fastholder
- Jeg skriver så mail igen til dem, men de vil ikke svare på, om det er dårlig service - det eneste de siger er, at de fastholder, slutter B, og nationen! bad mandag Unopark svare på, hvor ofte de udskriver afgifter til folk, der fortæller, at de kører i en lånebil – og hvor ofte de annullerer afgifter?

Og om de selv synes de har behandlet B fair?

Det skriver Unopark om kontrol

Parkeringskontrol er nødvendig på flere og flere private områder. Det kan være hos boligforeninger, der oplever uvedkommende eller hensynsløs parkering, eller det kan være hos forskellige former for erhverv som butikker, kontordomiciler, tankstationer og uddannelsessteder, der ønsker, at parkeringspladserne skal forbeholdes kunder, gæster og medarbejdere.

Hos UnoPark tilbyder vi fleksibel parkeringskontrol tilpasset dine specifikke behov. I fællesskab sammensætter vi en løsning, der tilgodeser jeres krav og som sikrer en nem og ubesværet parkeringsoplevelse for de personer, der har anvendelsesret til parkeringspladserne.

Med parkeringskontrol skaber du et bedre flow på dit parkeringsareal, og vi afholder alle etablerings- og driftsomkostninger (med undtagelse af etablering af nummerpladegenkendelse), så du slipper for bekymringerne. Som ejer af parkeringspladsen fastsætter du selv, hvilke regler og vilkår der skal gælde, ligesom du kan være med til at definere rammerne for vores kontrol.

Kilde: Unopark.dk

nationen! har fredag eftermiddag ikke fået svar på spørgsmålene, men Unoparks kundeservice siger, at nationen! skal sende mailen igen. Det er gjort fredag kl. 11.57, men hvad tænker du?

Unopark fremhæver TO gange, at de er gode til parkeringskontrol. Screenshot fra Unopark.dk
Unopark fremhæver TO gange, at de er gode til parkeringskontrol. Screenshot fra Unopark.dk