Skuespilchef om flygtningene: 'Klip håret af dem og sælg det som parykker'

Det Kongelige Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov, fordømmer i kronik regeringens lovforslag om at tage flygtningenes værdigenstande

Skuespilchef for Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov. (Foto: Polfoto)
Skuespilchef for Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov. (Foto: Polfoto)

- Må jeg foreslå, at man også klipper håret af langhårede flygtninge og sælger det til parykker – der ligger en formue og venter på statskassen der?

Sådan skriver det Kongelige Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov ironisk, i en kronik i Berlingske i dag.

'Forslaget' kommer ovenpå regeringens lovforslag om at tage værdigenstande såsom smykker og lignende fra flygtningene, der kommer til landet.

Se også: 36.000 læsere i flygtninge-diskussion: 'Afvis alle asylsøgere!'

Et tiltag skuespilchefen finder på grænsen til det fascistiske.

- Efterhånden trænger det ellers fortrængte f-ord, fascisme, sig mere og mere på..., skriver Morten Kirkskov blandt andet i kronikken.

Minder om fascisme
Skuespilchefen går dog hele vejen og uddyber i kronikken sin sammenligning med regeringens måde at håndtere flygtningestrømmen og fascismen.

- Vi ved, at kombinationen af stærk nationalisme og racisme, eller fremmedhad i bred forstand, er en hovedingrediens i fascismen, som den væltede frem i Europa i 1930erne, hvor arbejdsløshed og fattigdom gav massiv tilslutning til bl.a. nazisternes syndebukkeridt.

Se også: De kontroversielle teltlejre: Bor flygtningene bedre end vores udsendte soldater?

- Lande, som ellers havde mulighed for at udvikle sig til den slags demokratiske velfærdssamfund, som vi i dag forsvarer med næb og soldater, styrtede i grus.

- Lige nu synes det i lige så høj grad at være åndeligt armod, dårligt forklædt som frygt og selvglæde, der ligger til grund for fascismens spirende succes. Men er vi ikke på vej det samme sted hen? Er støjen af dumhed ikke bare for høj til, at vi kan høre alarmklokkerne?, spørger Morten Kirkskov.

Hvad mener du? Kan regeringens lovforslag om at tage værdigenstande fra flygtningene sammenlignes med  fascismen? Deltag i debatten nedenunder.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen