Skuffede gymnasielever: De sagde ikke at tegningen ville være så lille

De betalte fra 199 til 299 for at få special-tryk på nogle trøjer, de skulle have med på studietur. Men da trøjerne kom, syntes de trykket var gnidret. Firmaet gav dem 20 kr i kompensation.

- Hej.

- Vores formål med kontakt til Ekstrabladet er, at ejeren af firmaet vil overveje at forbedre sit firma.

- Det er nemlig en oplevelse af uprofessionel og yderst dårlig service, stødende og ydmygende samtale med firmaet og ikke mindst dårlig kvalitet.

Der gik seks uger - de lover to uger
Sådan indleder Hebah M et brev til Ekstrabladet/nationen! om den dårlige oplevelse hun og mange af de nuværende 3.g’ere på Hvidovre Gymnasium havde, da de sidste år skulle på studietur i special-trykte trøjer fra firmaet Studywear.

Trustpilot har firmaet pt. 169 anmeldelser - de fordeler sig med 58 procent positive og 38 procent negative, og flere af de negative beskriver samme problemer som Hebah.

Hebahs klasse bestilte nemlig 5 stk exclusive trøjer (299kr.), 6 stk premium trøjer (249kr.) og 5 stk standard trøjer (199kr.) og betalte den 23.10.2017, sendte tegningen 18.12.2017 og modtog først trøjerne d. 08.02.2018. Og som du kan læse, så var eleverne utilfredse:

- Vi modtager vores trøjer efter seks uger fra tegningen bliver leveret, selvom der på deres hjemmeside reklameres for to ugers gratis leveringstid.

- Vi har ikke fået nok vejledning/råd til processen.

Vi synes at tegningen er utydelig og lille
- Vi bliver nødt til selv at finde kontonummer, beregne hvor meget prisen bliver i alt og efter at have sendt pengene får vi ikke nogen form for kvittering eller bekræftelse.

- Vi får ikke at vide at vores tegning vil se utydelig og lille (i forhold til trøjen)ud, de vælger derimod bare at trykke det på trøjerne

- Eleverne i 3.x har ALLE fået et forkert tryk på deres studietrøje

- Og så skriver ejeren ydmygende beskeder, når man skriver anmeldelse på Trustpilot, skriver Hebah, der har sendt disse fotos og screenshot af samtalen med:

 

 

 

 

 

Vi er meget overraskede
Hos Studywear er man meget overrasket over at Hebah er gået til Ekstrabladet, og indehaveren har sendt denne mail:

- Her hos Studywear har vi en meget klar retningslinje for kvalitetsniveauet samt fejl og mangler på vores produkter - heraf er vi meget overrasket over denne mail.

- I et firma, hvor vi producerer personlige trøjer til flere hundrede klasser om året, oplever vi selvfølgelig enkelte fejl.

- Hertil finder vi altid fælles løsninger med kunden, indtil denne er tilfreds.

De fik 20 kr pr trøje som kompensation
- Det har da også været muligt at komme frem til en fælles løsning med Hebahs klasse, hvor de fik refunderet 20,- kroner pr trøje som kompensation for fejlen på trøjen til fordel for at beholde trøjerne med fejl.

- De takkede desuden nej til tilbuddet om at få trykt helt nye trøjer, selvfølgelig uden ekstra omkostninger!

- For at lukke sagen forslår de, at vi trykker nogle personlige T-shirts til hele klassen, hvilket vi accepterer.

- Dog viser det sig at klassen undervejs skifter mening, hvorfor vi ikke kan komme længere i sagen.

Se selv - vi kan afvise alle klagepunkter
- Herefter skal det siges, at vi som firma ikke finder os i afpresning, i det at Hebah personligt året efter benytter Trustpilot til at gentrykke sin tidligere anmeldelse, for derefter at kræve penge af os for at fjerne dem.

- En besked-korrespondance mellem Hebah og vores sælger afviser samtlige klagepunkter, skriver indehaveren, der har sendt disse screenshots med:

 

Hvad mener du? Har Hebah og gymnasiekammeraterne fået en god behandling?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen