Skuffet: Efterlyser venlig kvinde

Jakob er skuffet over politiet. De kan nemlig ikke finde den kvinde, der hjalp ham, da han var involveret i et trafikuheld, som sendte ham på skadestuen. Nu beder han nationen! om hjælp

Jakob vil gerne i kontakt med den kvinde, der hjalp ham efter et trafikuheld på Blegdamsvej i København 19. november kl. cirka 9.45 . Privatfoto
Jakob vil gerne i kontakt med den kvinde, der hjalp ham efter et trafikuheld på Blegdamsvej i København 19. november kl. cirka 9.45 . Privatfoto

- Tirsdag den 19. november 2019 var jeg involveret i en trafikulykke på Blegdamsvej i København.

- Jeg kom kørende ad Blegdamsvej i retning mod Panuminstituttet.

Bilen krydser cykelstien - og jeg vælter
- Jeg fører en (30) knallert. jeg kører på cykelstien i overensstemmelse med færdselsloven. Da jeg er ud for Ind/udkørslen til Rigshospitalet, krydser modparten (bil) cykelstien umiddelbart foran mig.

- Jeg får et chok og laver instinktivt en undvigemanøvre for at undgå kollision med modpart, men min knallert skrider ud, og jeg vælter ned på venstre side.

En kvinde hjælper og tilkalder ambulance
Sådan indleder Jakob D. en klage over politiet, der efter hans mening ikke har gjort nok for at undersøge ulykken. For som du kan læse nedenfor, så var der en venlig kvinde, der hjalp Jakob - men politiet har ikke gjort noget for at finde hende. Jakob håber derfor, at kvinden læser dette - og tager kontakt til ham. Hans klage, som statsadvokaten har afvist, fortsætter nemlig således:

- Da jeg ligger på jorden, kommer en kvinde til for at hjælpe. Hun ringer efter en ambulance.

Hun ringer også og aflyser min aftale
- Hun ringer også til Tandlægeskolen og annullerer en aftale, jeg havde samme sted kl.10, da jeg ikke er i stand til selv at ringe.

- Jeg taler ikke med andre end kvinden og sidenhen ambulanceredderen.

- Da jeg ligger på jorden, fortæller kvinden mig, at 'han har travlt, han ikke tid til at vente, han kører nu'.

- Så jeg får aldrig talt med modparten og kender ikke hans identitet, skriver Jakob, der synes, at det burde være en forholdsvis simpel sag for politiet at finde kvinden, der kan vidne til hans fordel. Han har nemlig haft udgifter til en ny styrthjelm og tøj plus reparation af knallerten. Og været sygemeldt 45 dage.

Synes sandheden er væsentlig
- Man ved, at der blev foretaget et opkald til Tandlægeskolen, hvilket jeg efterfølgende har fået bekræftet.

- Man kender ca. tidspunktet for opkaldet (09.50).

- Man kender indholdet af samtalen (annullering af aftale - mit navn - trafikulykke).

- Man har altså et vidne, som det er muligt at identificere.

Så retfærdigheden kan ske fyldest
- Jeg mener, det må være væsentlig at få fastslået sandheden om, hvad der skete, ved at føre det pågældende vidne, så retfærdigheden kan ske fyldest, fortsætter Jakob, der fik det her svar fra Statsadvokaten:

Er du den venlig kvinde?
Hvis du er kvinden, der hjalp Jakob, må du meget gerne skrive på denne mail.

Og hvis du har en mening om politiets måde at efterforske sagen på, må du meget skrive en kommentar.

1 af 2 
2 af 2 Jakob vil gerne i kontakt med den kvinde, der hjalp ham efter et trafikuheld på Blegdamsvej i København 19. november kl. cirka 9.45 . Privatfoto
80 kommentarer
Vis kommentarer