Skuffet, nedgjort kvinde snydt for sex: Han vil have 'sutter'

Er der for mange sexistiske reklamer? Det mener Rie, der synes at bl.a. T Hansen skulle tænke på begge køn, når de vil have kunder i butikken

Hun vil have sex, han vil have nye sutter på bilen. Foto: T Hansen
Hun vil have sex, han vil have nye sutter på bilen. Foto: T Hansen

- Man ser et ungt par, der ligger i sengen sammen og manden siger: 'En hel dag uden børn', og kvinden svarer: 'Ja, vi kan lave lige, hvad vi vil, skat'.

- Kvinden spørger smilende manden, om han tænker på det samme, som hun gør, og så svarer hendes mand, at hvis hun tænker på at få skiftet dæk hos dækcentret, gør han.

Skuffet kvinde
Sådan indleder netdebattøren Rie et indlæg på den feministiske hjemmeside Everedaysexism om sexisme i reklamer. Rie synes nemlig at reklamen fra  T. Hansen viser at mænd kun er rigtige mænd, hvis de kan nedgøre kvinder. Hendes indlæg fortsætter derfor således:

- Man ser derefter skuffet og desorienteret kvinde, og reklamen slutter ved, at manden springer ud af sengen, mens kvinden lades alene tilbage.

- Endnu en reklame fra samme Dækcenter.

Virkemidlet: Nedgør kvinder
- Man ser samme unge par, hvor man kan forstå, at manden har købt et hus til ham og konen (uden at hun har været med i beslutningen), og man ser hendes glæde og overraskelse, indtil hendes eufori et kort øjeblik afbrydes af, at manden viser hende den fantastiske beliggenhed lige ved siden af SURPRISE! et T. Hansen Dækcenter.

- Det er paradoksalt så mange sexistiske tv-reklamer, der findes for arketypisk mandlige forbrugsartikler, og et væsentligt virkemiddel i disse reklamer er tilsyneladende at nedgøre kvinder.

- Faktisk giver disse reklamer det indtryk, at en uundværlig komponent af den maskuline identitet og selvforståelse er at behandle kvinder dårligt.

nationen - 10. apr. 2015 - kl. 11:28 Hidsig svigermor til STARK: I kan fan'me ikke bygge mig væk

Reklamer skal behandle begge køn godt
- Jeg nævner i flæng reklamen for STARK, hvor svigermoderen skal bures inde i et skur i haven, så manden slipper for at høre og se på hende, reklamen for teleselskabet CBB Mobil, hvor det handler om at dele glædeligt nyt med hinanden over telefonen og kvinden fortæller om sin nye kæreste, hvor det glædelige for manden er at fortælle om fribilletter til fodboldkamp (tag den!), eller hvad med Dansk Tipstjeneste med 'Der er så meget, kvinder ikke forstår'.

- Det ville være meget ønskeligt med en ny reklameetik, som dels følger med tiden men også behandler begge køn lige godt.

- Begge køn er sådan set potentielle forbrugere, skriver Rie, men hvad tænker du?

Synes du også, der er for mange sexistiske reklamer?

87 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere