- Syntes det er en mærkelig dobbeltmoralsk holdning, at man vil have flere til at bruge offentlige transport, men fjerner flere og flere ruter..
- Tror da fanden at folk ik' bruger det, hvis man kun kan komme afsted 2 gange om dagen..
- Der er jo ingen, som kan få livet til at hænge sammen. Hvis man kun kan komme med bussen kl 9 og kl 11.
Afgange med meget få passager
Sådan skriver Flemming V. i en af de 66 kommentarer, der er skrevet på TVmidtvests Facebook-profil om de 41 millioner regionen vil spare på offentlig transport i Midtjylland. Og de 36 ruter og unge uddannelsessøgende, der bliver ramt.
- Det er lykkedes at finde frem til et forslag, som meget langt hen ad vejen sikrer gode transporttilbud til pendlere og uddannelsessøgende.
- Og som i meget høj grad finder besparelsen ved at fjerne busafgange, som meget få passagerer bruger i dag, siger udvalgsformand for Regional Udvikling, Bent B. Graversen, og kigger man videre i de mange kommentarer, så er der faktisk flere, der har gjort samme observation:
Mindre busser istedet for færre busser
- Tja, jeg ser hver dag bussen køre forbi uden passagerer.
- Så et eller andet sted kan jeg godt forstå, at de vil nedlægge nogen ture, skriver Lilian K. således, mens Erik K. synes,der må være et alternativ til færre busser:
- Hvorfor får man ikke mindre busser, der er billige i drift, skriver Erik, men hvad tænker du?