- Hvis en bilejer brokker sig over benzinpriserne, bør vedkommende lige læse disse tal fra juni 1973, januar 1980 og februar 2022.
- I 1972 kostede en (1,00) liter benzin kr. 9,76. Pristalsreguleret til i dag = 66,97 kr.
- I 1980 kostede en (1,00) liter benzin kr. 13,59. Pristalsreguleret til i dag = 41,18 kr.
Køb en cykel - det har jeg gjort
Sådan indleder Glenn O. et brev til nationen! om de stigende benzin- og dieselpriser – og de mange danskere, der synes, at regeringen skal hjælpe. Næsten 85.000 danskere har således hevet deres NemID frem og støttet et borgerforslag om brændstofafgiften.
Men Glenn har kigget i annaler hos Drivkraft Danmark og Danmarks Statistik og mener nu, at de, der brokker sig, skal se tingene i et lidt større og mere historisk perspektiv. Hans brev fortsætter nemlig således:
- I februar 2022 koster en (1,00) lister benzin kr. 15,19.
- Køb en cykel, hvis benzinprisen er for høj.
- Jeg har ALDRIG ejet en bil, men mange cykler og mange periodekort til tog/bus m.m., skriver Glenn.
Artiklen fortsætter efter videoen ...
Har sparet 500-1000 kr. på diesel pr. måned
På Ekstra Bladets facebookprofil fylder debatten om høje benzinpriser en del. Mange skriver vrede kommentarer og kræver, at staten sætter afgifterne ned, eller beder olieselskaberne om at skrue ned for fortjenesten, men Lise M. har skrevet denne tankevækkende kommentar:
- For mit vedkommende har prisstigningerne på brændstof været en øjenåbner, fra at bruge 1500-2000 kr. om måneden på diesel er jeg nede på 1000 kr.
- Der var en masse ligegyldig kørsel, der kunne udføres på gåben.
- Så tak for det, der er intet, der er dårligt uden lidt godt, skriver Lise M, men kan du også se noget godt i de høje brændstofpriser?