Slut med at købe grisekød hos en slagter på Nørrebro: Der skal sælges halal

Den sidste slagter med koteletter, rullepølse og frikadeller lukker på Nørrebro. Lokalerne bliver overtaget af en halal-slagter.

- Særlig på Nørrebro bliver der taget hensyn til miljøet, folk spiser mindre kød og mere grønt, og det har jeg kunnet mærke, siger den sidste slagter, der havde grisekød i disken til Politiken. Foto: Jonas Olufson
- Særlig på Nørrebro bliver der taget hensyn til miljøet, folk spiser mindre kød og mere grønt, og det har jeg kunnet mærke, siger den sidste slagter, der havde grisekød i disken til Politiken. Foto: Jonas Olufson

- Underlig historie Politiken!

- Der er masser af slagtere i København.

- Men de skal måske sælge flæsk, for at I kan få øje på dem?

Halal-slagtere er glimrende
Sådan skriver Maibrit J i en af de 104 kommentarer, der er kommet til artiklen om at Nørrebros sidste traditionelle slagterbutik lukkede 31. juli i en bydel - og snart genåbner som halal-slagter.

Politiken skriver også at Vesterbro eller Valby ikke har længere en slagterbutik, hvor man kan købe koteletter, rullepølse og frikadeller. men ligesom Maibrit er de fleste af læserne utilfredse med artiklens vinkling:

- Hvor er det tyndt, Politiken.

- 'Der er ikke flere slagtere” passer jo simpelthen ikke.
- Der er masser. Bare ikke dem, jeres fokus for artiklen passer til.

- For os andre er halalslagtere glimrende, så længe den faglige kvalitet holder, skriver Rasmus T, og Martin F fortsætter kritikken:

- Hvad er det for en underlig måde at føre statistik på?

En slagterforretning er vel en slagterforretning
- Man undlader helt bevidst at tælle halal-slagtere med, som om de ikke var 'rigtige' slagtere?

- En slagterforretning er vel en slagterforretning, uanset ejerens religiøse præferencer?, skriver Martin.

Hvad mener du? Skal man sælge frikadeller og koteletter for at være en rigtig slagter?

Slagteren siger selv, at han kun havde 30-40 kunder pr dag, og at der 'sådan som madkulturen har ændret sig over de sidste 3-5 år, bliver solgt mindre og mindre kød, og mindre pålæg':

- Særlig på Nørrebro bliver der taget hensyn til miljøet, folk spiser mindre kød og mere grønt, og det har jeg kunnet mærke, siger han til Politiken, men hvad siger du?

 

460 kommentarer
Vis kommentarer