Smid tøjet: Sker hver gang

Fængslet siger de skal kontrollere de besøgende, og at de kan vælge at kropsvisitere. Nanna forstår ikke, hvorfor hun altid bliver udvalgt og bedt om at smide tøjet

Nanna skriver at hun aldrig har forsøgt at smugle noget ind til kæresten - og at hun er ved blive 'godt sindsyg' af én vagt bestemt vagt, der beder hende smide tøjet hver gang hun skal på besøg. Privatfoto
Nanna skriver at hun aldrig har forsøgt at smugle noget ind til kæresten - og at hun er ved blive 'godt sindsyg' af én vagt bestemt vagt, der beder hende smide tøjet hver gang hun skal på besøg. Privatfoto

- Jeg hedder Nanna.

- Jeg er kæreste med en, der er indsat på Kragskovhede Statsfængsel.

- Og jeg er ved at blive godt sindssyg af en vagt deroppe.

- For når jeg 1 gang om ugen besøger min kæreste i fængslet og denne vagt er på arbejde, ryger jeg altid til visitering.

- Vagten beder mig strippe og smide tøjet, selvom jeg aldrig har haft noget med ind jeg ikke måtte. Og har været igennem begge scannere, som heller aldrig har givet udslag  på noget

- Det er modbydeligt grænseoverskridende, og det sker ALDRIG når de andre vagter er på vagt.

De andre er venlig og smilende
Sådan indleder Nanna S et brev om at besøge en indsat og opleve – på egen krop - hvor stor forskel, der er på fængselsbetjente. Og høre om at den betjent, der – som den eneste betjent - vil kropsvisiter hende hver gang – også er ubehagelig over for kæresten. Nanna har haft problemet med en bestemt fængsels-betjent siden januar, hvor hun blev kærester med en gammel ven, der har siddet inde i snart to år.

Og hun beskriver de andre betjente som venlige og smilende, der tager godt imod hende, når hun kommer. Hendes brev – som nationen! har bedt Kriminalforsorgen, der driver statsfænglet om at svare på  - fortsætter nemlig således:

Kigger ind af vinduet i besøgslokalet
- Jeg synes ikke det sjovt at besøge min kæreste i fængsel, når den pågældende er på arbejde.

- Vedkommende er meget over os og går flere gange forbi vores besøgslokale uden for og kigger ind af vores vinduer, som vi er nødt til at rulle for, da vi ikke gider der bliver kigget ind. Vi vil jo også gerne have noget privatliv.

- Og hver gang jeg har skrevet brev til min kæreste, skal vagten også læse det igennem/skimte det og min kæreste har ellers hverken brev eller besøgskontrol.

Rene urinprøver og grimme ord
- Min kæreste har også fortalt, at han oplever at vores plageånd bruger grimme ord over for ham, og bliver ved at spørge om han nu er sikker på, at han fortjener orlov.

- Og om han nu er sikker på, at han kan lægge rene urinprøver(han har lagt rene prøver alle de gange han har skulle).

- Vi har klaget flere gange til Kriminalforsorgen uden respons, men jeg synes ikke det okay, at min kæreste eller andre indsatte  - og deres pårørende - skal straffes mere end de er i forvejen.

Håber der bliver set på dette
- Jeg håber virkelig der bliver set på dette, skriver Nanna, og nationen! har bedt Kriminalforsorgen svare på, hvad en pårørende som Nanna kan gøre for at undgå en bestemt betjent – og hvad de mener om betjente, der ’bruger grimme ord’og stikker til de indsatte, og udsætter de besøgende for kropsvisitation hver gang.

Og institutionschef for Kragskovhede Fængsel Lene Elsig Theilgaard har sendt dette svar:

- Vi lægger i kriminalforsorgen vægt på, at have en god omgangstone, både med vores indsatte og deres pårørende.

- Det bidrager til at gøre de pårørendes besøg til en god oplevelse og den gode omgangstone er også vigtig for betjentenes arbejdsmiljø.

Vi skal foretage kontrol
- Vi har samtidig en opgave, som gør, at vi skal foretage kontrol i forbindelse med besøg. Det kan derfor besluttes at visitere den besøgende, hvis der fx er en konkret begrundet mistanke om forsøg på indsmugling.

- Den besøgende kan frabede sig visitationen med den følge, at besøget ikke kan gennemføres.

Og man bliver ikke bedt om at tage bh'en af
- Visitation kan finde sted indtil undertøjet og besøgende bliver således ikke bedt om at tage fx en bh af.

- Både indsatte og pårørende kan klage til fængslets ledelse over adfærd eller dispositioner fra betjentenes side.

- Ledelsen har ikke på baggrund af nationens! henvendelse kunnet konstatere kritisable forhold, skriver fængselschefen, men hvad tænker du?