Smilende Inge troede hun havde gjort et kup i Bilka: Hvor blev hun snydt

Inge brugte både Bilkas hjemmeside ved midnatstid OG stod forrest i køen kl. 06.00, da der var Black Friday. Men fire dage efter fik hun at vide, at hendes køb var blevet annulleret

Her er klokken lige ved at være seks fredag morgen, og Inge tror, at hun har sikret sig et billigt telt på hjemmesiden. Senere stivnede smilet.
Her er klokken lige ved at være seks fredag morgen, og Inge tror, at hun har sikret sig et billigt telt på hjemmesiden. Senere stivnede smilet.

'Som mange andre i Danmark havde vi glædet os til Black Friday, og vi havde ved gennemgang af Bilkas Black Friday avis fundet frem til at de havde 80% på alle Grand Canyon telte.'

'Og da en i familien ønskede sig et telt i Julegave, var vi online lige over midnat for at sikre os et telt.'

Normalt ikke store gaver
'Vi fik bestilt og betalt for teltet og glædede os over, at vi havde sikret os et godt tilbud, og at vi i år kunne give en gave, der prismæssigt normalt var langt over vores gavebudget.'

'Tirsdag modtager vi så, til vores store undren, en annullering af vores køb, ingen forklaring, købet er bare uden videre annuleret.'

 

Sådan indleder Inge T. et brev til nationen! om det 'dobbeltsnyd', hun føler, at hun er blevet udsat for. For ikke nok med at købet blev annulleret - nej, som du kan læse videre i brevet, så stod Inge forrest i Bilka-køen på selve Black Friday.

Kunne godt se at det var ærgerligt
'Vi ringede til Bilkas kundeservice, som fortalte at varen var udsolgt, og at de ville føre pengene tilbage igen.'

'Christoffer som vi talte med, var skam meget forstående og kunne godt se det var ærgerligt, men kunne ikke stille om til en overordnet, vi kunne tale med.'

'Vi spurgte, om de havde et andet lignende telt, de kunne sælge os til samme pris, og svaret var nej.'

'Vi sagde at vi jo nok ikke var de eneste der oplevede det, for vi var jo tidligt ude, og han svarede, at det var vi bestemt heller ikke.'

Se også: Leif klagede over for gammelt kød i Bilka: Kørte 40 km og fik en lang næse

Kiggede jo ikke efter teltet
'Det er møgærgeligt, for vi var tidligt ude, og kunne måske have valgt et andet telt til ca samme pris, hvis det havde fremgået at teltet var udsolgt.'

'Eller vi kunne have kigget i Bilkas varehus i Kolding, hvor vi stod forrest, da snoren til udsalget i vores lokale varehus blev klippet over, fredag morgen kl 6.'

'I dag står vi uden den vare vi ønskede os, og har købt og betalt for, og ærgrer os, og undrer os over, hvor mange telte Bilka mon overhovedet havde, når de var udsolgt lige omkring midnat, og hvorfor man valgte at reklamere så stort for det, men ikke valgte at skrive, at der var begrænset antal, hvilket ikke fremgår af avisen.'

Bilka beklager - og finder et telt til Inge
'Vi sidder lidt tilbage med en følelse af, at være blevet snydt for et tilbud vi har en ordrebekræftigelse på, hvorfor en handel i vore øjne er indgået', skriver Inge.

Nationen! har bedt Bilka kommentere brevet - og undersøge om, der dog ikke kan findes et telt, som Inge kan få lov til at købe til Black Friday-pris. Og det er der:

'Vi skal naturligvis nok finde et telt til Inge og sikre, hun får det, hun ønsker, tilsendt.'

'Og vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke fik givet den melding til hende allerede tirsdag.'

'Det kan vi kun beklage', skriver Inge Morten Villum, salgschef i Bilka til nationen!. Men hvad tænker du?

Har du også fået annulleret et godt Black Friday-tilbud? 

 

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Her er klokken lige ved at være seks fredag morgen, og Inge tror, at hun har sikret sig et billigt telt på hjemmesiden. Senere stivnede smilet.
268 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere