Snydt igen: Så ked af det

Igår sikrede landsholdet sig en VM-billet med den ottende sejr i den ottende VM-kvalifikationskamp. Og en målscore på suveræne 27-0. Men folk, der ikke kunne se den, ærgrer sig,

Highlights: Danmark er VM-klar efter kælent Mæhle-mål mod Østrig

Kunne du heller ikke se kampen på Kanal 5, kan du se højdepunkterne her.

- Bare så ked af, at vi ikke kunne se kampene, da vi ikke kan tage den kanal det blev sendt på.   

- Det burde være sådan at jeres kampe bliver sendt på TV2 og DR, så alle kan være med til at juble hjemme i stuerne - uden at skulle betale ekstra for en stor pakke hos TV udbyderne.

Tillykke til dem der ku' se den
Sådan skriver Anne H i en kommentar på Herrelandslandholdets Facebook-profil om tirsdag aftens VM-triumf i Parken - som hun altså IKKE så.

Og kigger man på DRS Facebook går klagesangen over manglende TV-signal med rødhvidefodboldsspillere igen:

- Jamen tillykke til holdet og alle jer, der kunne se dem og var i Parken.

Er så ked af det
- Halvdelen af den danske befolkning har DBU så valgt fra, ved at vælge en udenlandsk betalingskanal og ikke dansk, skriver Margit A nemlig her, og på TV2s Facebook-profil sukker Mini E sådan her:

- Er så ked af at gå glip af alle de kampe.

TV2 overtager fra nytår
DBU er opmærksomme på det problem, folk uden TV-pakke med Kanal 5 eller betalt adgang til Discovery+ oplever lige nu. Og DBU har tidligere udtalt, at problemet bliver løst fra nytår:

- Vi beklager, hvis ikke alle danskere har adgang til de kanaler - og håber, at de kan se kampene hos venner, familie eller købe adgang for 99 kr.

- Fra 2022 og flere år frem bliver herrelandsholdets kampe vist på TV 2, har DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, skrevet til nationen!, og TV2 har lovet, at der ikke bliver tale om at vise kampene på specialkanaler, der kræver særlig adgang:

Og på hovedkanalen
- Det ligger fuldstændigt fast, at Danmarks A-landskampe i fodbold vises på TV 2s hovedkanal (og også på TV 2 PLAY), har TV2s redaktør for TV 2 Kommunikation og Marketing skrevet til nationen!

Der er to landskampe tilbage på Kanal 5/Discovery+. Hjemmekamp mod Færøerne d. 12. november og ude mod Skotland d. 15. november.

DBU oplyser i dag, at nogle kampe i 2022 vises på Discovery (marts, november), mens andre på TV2 (juni, september). Og fra 2023 alle på TV2.