- Hvis vi ikke kan finde frivillige nok, så risikerer vi at de unge i Silkeborg står uden et gratis tilbud om matematiklektiehjælp.
- Og det går ud over dem, som ikke har råd til at betale for lektiehjælp andre steder.
De unge skal have nogen at se op til
Sådan siger frivilligkoordinator i Matematikcenter, Karin Charlotte Rahbek, til Midtjyllandsavis, der forleden efterlyste frivillige til lektiehjælpscafeen på byens bibliotek.
- Det er afgørende for unges matematikforståelse, at de har nogen, som de kan se op til, som har viden om matematik, tiden og tålmodigheden til at hjælpe og som kan forklare de unge matematik på en virkelighedsnær måde, lød det videre fra lektiehjælpsorganisationen, der åbner d. 3. september på Silkeborg Bibliotek, og i en mail til nationen! fortæller koordinatoren, at problemet faktisk er landsdækkende:
Faktisk er der flere steder i landet
- Det er faktisk i flere byer at vi mangler frivillige, hvis det skulle have interesse.
- Vi har lektiecaféer i København, Roskilde, Odense, Aarhus, Sønderborg, Silkeborg, Vejle og Aalborg, skriver organisationens pressemedarbejder og man kan sende en mail til frivilligkoordinator, Karin Charlotte Rahbek,, hvis man har tid og lyst til at være frivillig. Og hvis man har bestået matematik på A niveau på en gymnasial uddannelse eller har et niveau, der svarer til det.
Og så er det nu du skal lægge hjernen i blød, for hvad er 2/3 plus 3/4? Og hvad afgør B-værdien i et andengradspolynomium?