Søm gennem øret: Må ikke komme hjem i tre år

Natten til søndag blev en ung mand fra Esbjerg indviet som naver - rejsende håndværker. Det betød bl.a. et søm gennem øret og et los i røven ud af byen, som han ikke må nærme sig i tre år

Der er cirka 500 navere tilbage - og i søndags blev jens den første nye danske naver i 30 år. Arkivfoto: Bo Svane
Der er cirka 500 navere tilbage - og i søndags blev jens den første nye danske naver i 30 år. Arkivfoto: Bo Svane

- Vildt. Og fedt.

- Sejt at tage en gammel tradition op.

- Gamle dage er ikke kun trælsheder vi skal udvikle os væk fra. De gamle dyder er vigtige. Også i en moderne tid.

Første danske naver i 30 år
Sådan skriver Kitty H i en af de 110 kommentarer, der er skrevet på DR Nyheders Facebook-profil om Jens på 22 år, der søndag sagde farvel til familie og venner for at gå på 'valsen' i tre år og én dag. Sådan er reglerne nemlig, hvis man vil være ægte 'naver':

Naver stammer fra skandinaver

Naver er en forkortelse for skandinaver, som bruges om håndværkere fra Skandinavien, der drager på valsen.

En naver drager rundt i Europa og laver forefaldende arbejde inden for sit fag.

Især i 1800 og 1900-tallet rejste håndværkersvende ud for for at dygtiggøre sig. Traditionelt var mestre inden for faget i andre lande forpligtet til at tilbyde arbejde eller et måltid mad til naveren. Der findes regler og traditioner for navere på valsen, blandt andet må en naver kun opholde sig samme sted i seks måneder.

Navertraditionen findes stadig, især inden for tømrerfaget i Tyskland og Schweiz.

Kilde: Wikipedia.

Læs også her på den danske naverforenings hjemmeside.

- Jeg vil gå fra by til by og leve fra dag til dag. Ligesom håndværkere har gjort det i århundreder før mig, siger Jens, der er nyuddannet murer til DR, og Kitty er langtfra den eneste, der synes, at Jens' beslutning fortjener respekt:

- Du gør sku murerkollegerne stolte ved at vise vejen frem.

- Gid der var flere unge som dig, der gav sig selv dem mulighed.

Lang tid siden vi har set én
- Det giver mening og hår på brystet og et hav af oplevelser, skriver Brian P i en af de andre kommentarer, og Pernille glæder sig over, at der nu - for første gang i 30 år - kommer nyt dansk naverblod. De fleste af de cirka 500 navere, der arbejder rundt i Europa, er nemlig fra Tyskland:

- Supersejt, ønsker dig en god tur,

- Og sjovt, at vi her hjemme i går talte om at det var længe siden, vi har set en naver.

- Men skulle din tur komme fordi Mors så kig ind.

- Må lykken følge dig, skriver Pernille, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 Der er cirka 500 navere tilbage - og i søndags blev jens den første nye danske naver i 30 år. Arkivfoto: Bo Svane
93 kommentarer
Vis kommentarer