Annonce:
Annonce:

Søn fælder træ fordi fuglene larmer

Hvorfor gør systemet ikke noget for at behandle min retarderede søn, skriver Zanne, der ikke aner sine levende råd. nationen! har fået en overlæge til svare.

Hvad gør skal man gøre, hvis ens voksne søn igen og igen bliver afvist på psykiatrisk?
Hvad gør skal man gøre, hvis ens voksne søn igen og igen bliver afvist på psykiatrisk?
Annonce:
Følg nationen!

- Hej. Hjælp.

- Politiet har været her 12- 13 gange, måske flere, det flyder lidt sammen.

- Og seks gange har de kørt ham til Oringe. Det psykiatriske hospial.

- Men de gør ikke noget – de sender ham hjem igen.

Han er til fare for sig selv - og andre
Sådan indleder Zanne M fra Falster et desperat brev til nationen! – et brev om at være mor til en 29-årig mand, der er svært psykisk syg, mental retarderet og har en IQ på 60.

Moderen og sønnen bor meget tæt på hinanden – det har de gjort siden han flyttede hjemmefra, så hun kan holde øje med ham. Men hun er utryg, og det er andre i området også.

Hun forstår ikke at systemet ikke gør mere for at hjælpe, men det gør de ikke – og derfor skriver hun nu til nationen! Hendes brev – som nationen! har bedt Region Sjælland, der har Oringe Psykiatrisk Hospital, om at kommentere - fortsætter nemlig således:

Annonce:

Råber efter biler - og får børn til at græde
- Han er til fare for sig selv og andre.

- Han stiller f.eks. sine 2 store affaldscontainere midt ud på vejen for at forhindre bilerne i at køre forbi.

- Han kører også efter nogle af bilerne ned på vores havn, og konfronterer dem. Den ene dag gik hans vrede ud over en gammel mand.

- Og han går ud foran bilerne, for at få dem til at sænke farten, råber og skriger eder og forbandelser efter dem, - somme tider kaster han ting efter dem.

- Forleden dag gik 2 mindre drenge forbi hans hus, de larmede ( efter min søns mening) og han for ud på vejen efter dem, og råbte de skulle holde kæft og skrubbe af.

- De løb forbi mit hus mens de græd.

Fældede naboens træer fordi fuglene larmede
- En dag overfaldt han 2 medarbejdere i Brugsen, fordi flaskeautomaten var fuld. Og 2 gange har han forsøgt at sparke min dør ind.

Annonce:

- I sommers klippede han naboens hæk ned, og fældede et par træer. Grunden til det, var fuglene sad i det og larmede.

- Der er utallige af disse triste optrin, skriver Zanne, og nationen! har spurgt Region Sjælland, hvad en mor, der synes hendes søn er til fare for sig selv eller andre, kan gøre andet ned at ringe til politiet og lægen. Og det svarer Jens Bo Thomsen, der er ledende overlæge i for Psykiatrien Syd på sådan her:

Domstol eller lægen
- Borgere som er sindssyge eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, kan tvangsindlægges hvis der samtidigt er opfyldt et kriterium ift. behandling:

Tvangsindlæggelsen kan finde sted hvis udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet

- Eller i forhold til fare:

Tvangsindlæggelsen kan finde sted hvis den pågældende borger frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre

Annonce:

Men mental retardering er ikke nok
- Som det fremgår af ovenstående, så indgår mental retardering ikke som et kriterium og det skyldes bl.a., at der ikke findes medicinsk behandling som kan normalisere den tilstand som mental retardering repræsenterer.

- Generelt, så er det en pædagogisk og social indsats som er den grundlæggende hjælp, støtte og behandling der gives til mentalt retarderet, mens det til psykiatriske lidelser såsom skizofreni er en medicinsk behandling, og den medicinske behandling kan helt eller delvist normalisere tilstanden.

- Udover den medicinske behandling, så vil patienter med skizofreni, afhængigt af behov, også modtage social støtte, psykologisk behandling, fys- og ergoterapi, psykoedukation mv., hvilket er en del af den samlede recovery for patienten.

Lægen på psykitarisk hospital kan ikke
- Det er kun en læge som kan lave vurderingen om tvangsindlæggelse og det er lægens pligt først at søge at opnå patientens samtykke til frivillig indlæggelse.

Annonce:

- En læge på et psykiatrisk hospital må ikke tvangsindlægge en patient på sit eget hospital, men det skal være en læge som ikke er ansat på det sted hvor patienten indlægges. Det vil derfor typisk være en borgers vanlige praktiserende læge eller en vagtlæge som laver vurderingen omkring tvangsindlæggelse.

Det kan virke hårdt
- En jurist hos politiet vil sikre, at lovgrundlaget for at udføre en tvangsindlæggelse er tilstede og det er politiet som sikrer at patienten bringes til det psykiatriske hospital.

- Det forhold, at en person er mentalt retarderet og har en lav IQ, f.eks. på 60, er ikke det samme som at personen er sindssyg.

- En person som er mentalt retarderet kan fungere fint, være i job, have en normal tilværelse og klare sig godt. Nogle gange har personer med mental retardering adfærdsmæssige problemer og de kan også have psykiatriske sygdomme, og begge dele kan være tilstede samtidigt.

Men der skal rejses sigtelse
- Både adfærdsforstyrrelser og psykiatriske sygdomme (f.eks. psykose lidelser) forekommer hyppigere end hos personer som ikke er mentalt retarderede.

Annonce:

- Hvis en borger som er mentalt retarderet og har adfærdsmæssige problemer, og f.eks. overfalder andre mennesker, kaster ting efter dem eller noget lignende, så er det op til politiet og anklagemyndigheden at rejse en sigtelse.

- Hvis en person med en IQ under 70 bliver dømt for forhold af den nævnte karakter, så vil personen kunne omfattes af straffelovens §16 som betyder, at personen er straffri, men retten kan så træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.

Annonce:

Vi vægter jo selvbestemmelse højt
- Det kan virke barskt, at skulle anmelde f.eks. et overfald, når det er en mentalt retarderet person som er overfaldspersonen, men da den personlige autonomi (selvbestemmelse) vægtes meget højt i vores samfund, så er det ulovligt og strafbart, at give en behandling imod et menneskes vilje medmindre der f.eks. er en dom som giver mulighed for det, eller hvis en person er sindssyg og opfylder behandlings- eller farekriterierne som nævnt ovenfor, skriver overlægen, der oplyser at Psykiatrien Region Sjælland de seneste fem år har haft mellem 637 og 654 tvangsindlæggelser årligt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: