Sørgelig Carlsberg: Ligner discount

Carlsbergs nye etiket er grønnere end sine forgængere - men mange synes også den er grimmere

- Nu gør vi farven på etiketter mere miljøvenlig og bedre til genbrug ved at stille krav til trykfarven, som skal være C2C-mærket, fra vores leverandører, siger Carlsberg, men mange er utilfredse med det nye look. Privatfoto
- Nu gør vi farven på etiketter mere miljøvenlig og bedre til genbrug ved at stille krav til trykfarven, som skal være C2C-mærket, fra vores leverandører, siger Carlsberg, men mange er utilfredse med det nye look. Privatfoto

- Den er kommet til at ligne en billig discountøl med den nye etiket.

- Smagen er nok den samme, men jeg har ingen købt og kommer ikke til det, siden det nye popsmarte look.

- Der er bare visse ting man ikke skal lave om på.

Er den lavet i en børnehave?
Sådan skriver Tommy B i en af de negative Facebook-kommentarer, der er kommet til Carlsbergs nye og grønnere etikette.

- En Carlsberg ska' se ud som den gjorde før og gerne med Hof etiket på halsen, fortsætter Tommy, der ikke er den eneste, der bruger ordet discount:

- Ligner en discount øl. Ligner noget der er blevet til i en børnehave, skriver Per V således, og Michael J er også vred over at skulle betale fuld pris:

Den nye etiket er 'grønnere'
-
Sørgelig/pinligt nu ligner den jo en discount øl. Tilbage med den gamle HOF etiket, skriver Michael J.

 

Carlsberg selv skriver på deres hjemmeside, at den nye etiket er fri for miljøskadelige stoffer, og at arbejdet med den har taget 9 måneder:

- Trykfarver kan have stor påvirkning på genanvendeligheden af de materialer, de påføres. Og grøn er en af de mindst miljøvenlige farver, der findes.

Skammer mig når jeg serverer den
- Man har derfor besluttet at skabe en ‘grønnere’ grøn til Carlsberg etiketter. Initiativet er en del af en større miljøindsats, hvor man har gennemgået alle led i produktionen, lyder det fra bryggeriet, men anstrengelserne er tilsyneladende ikke faldet i alle øldrikkeres smag:

- Den ligner en royal pilsner, skriver Peter H og Kaj A, som har en pub, skriver:

- Øjebæ. Jeg skammer mig når jeg serverer en i baren, skriver Per.

Virkelig flot og glider nok ned
I de i alt 66 kommentarer, der pt er skrevet på Carlsbergs Facebook er der dog folk, der er ligeglade med etiketten:

- Glider nok ned alligevel, skriver Johnny F. og Simon G er faktisk ret begejstret for den nye stil:

- Jeg synes det nye design er virkelig flot.

- Enkelt, klare hele farver - 2 grønne og hvid - med stort klart Carlsberg, simpelt humleblad på kapslen - og det unødvendige 'Pilsner' udeladt.

- En Carlsberg er en Carlsberg. Flot!

- Jeg håber I lader det blive ikonisk ved at beholde det de næste mange år, skriver Simon.

Carlberg overrasket over kritik

nationen! har spurgt bryggeriet, hvad de svarer de utilfredse Facebook-venner, og det spørgsmål kommer lidt bag på pressechefen: 
- Det er jeg faktisk meget overrasket over, da vi indtil nu kun har fået stor ros fra alle både i Danmark og i udlandet både for det nye design, der er tættere på det originale design fra 1904, men også for de nye, enkle farver.

- Det forbedrede design er nemlig også lanceret i Storbritannien i Tesco supermarkederne og i Norge. Danmark var det tredje marked, vi lancerede i.

- Målet har været at skabe et mere miljøvenligt design. Det viste sig i vores udviklingsproces, at de grønne trykfarver, som vi brugte førhen, kunne forbedres, og Carlsberg udskiftede derfor de grønne farver på etiketterne, dåserne og en del af bryggeriets papemballager med en lysere, mere miljøvenlig grøn.

- Det nye grønne blæk, som Carlsberg bruger, er såkaldt Cradle to Cradle certificeret, og gør genanvendelsen af materialer nemmere.

- Alle forbedringerne skal ses som et led i Carlsbergs løbende bestræbelser på at gøre tingene bedre og tilbyde fantastiske ølprodukter, samtidig med at vi reducerer miljøbelastningen. Så man skal regne med at der kommer mere fra os i denne retning mod bæredygtighed, skriver Carlsberg, men hvad mener du?

 

1 af 2 
2 af 2 - Nu gør vi farven på etiketter mere miljøvenlig og bedre til genbrug ved at stille krav til trykfarven, som skal være C2C-mærket, fra vores leverandører, siger Carlsberg, men mange er utilfredse med det nye look. Privatfoto
214 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere