Sofa-elev: 'Jeg er glad'

Da Mette Frederiksen og resten af partilederne torsdag aften lancerede fase to af genåbningen, jublede Michael W., der går i 9. klasse

Den virkelige 'fest' er ikke, at vi skal i skole, men at vi som samfund har fået virussen så tilpas meget under kontrol, at det er blevet forsvarligt at sende os i skole igen,' skriver Michael W, der skal i skole på mandag. Privatfoto
Den virkelige 'fest' er ikke, at vi skal i skole, men at vi som samfund har fået virussen så tilpas meget under kontrol, at det er blevet forsvarligt at sende os i skole igen,' skriver Michael W, der skal i skole på mandag. Privatfoto

- Den 18. maj bliver en festdag. Jeg glæder mig!

- Vi får endelig den kvalitetsundervisning, som vi er vant til.

- Vi får de sociale fælleskaber genoprettet, og de udsatte elever kan få den hjælp, de har brug for.

Samfund - 7. maj. 2020 - kl. 18:58 Officielt: Partierne enige om genåbning - her er aftalen

Rette op på faglige huller
Sådan indleder Michael W., der er 14 år, et brev til nationen! om, at der nu kun er en uge med hjemmeundervisning tilbage. Michael blev som alle andre skoleelever sendt hjem, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark 11. marts.

- Det er desuden helt ideelt, at vi kommer tilbage til den normale skoledag, FØR vi skal videre på vores ungdomsuddannelser.

- Det gør det muligt at rette op på eventuelle faglige huller, der kan være opstået i de seneste måneder, så vi kan komme videre på den bedst mulige mådes og med et så ens niveau som muligt. 

Social afslutning
- Herudover glæder jeg mig over, at vi nu får mulighed for at få en social afslutning sammen som klasse.

- Det er p.t. usikkert, om vi kan få en rigtig dimension, som jeg ellers havde set frem til, men jeg forstår godt, hvis det ikke er muligt.

- Jeg håber blot, at statsministeren vil sende os nogle gode tanker, hvis det bliver forsvarligt at samle elever og forældre til en festdag.

Meget er gået godt
- Når jeg ser tilbage på de seneste uger, er det min oplevelse, at meget faktisk er gået godt.

- Vores lærere fandt hurtigt ud af at omstille deres undervisning til en anden form, og det er altid sundt at inddrage og udnytte moderne IT-redskaber bedre og mere aktivt i undervisningen.

- Desuden har vi som elever haft gode muligheder for selv at strukturere vores hverdag og tage ansvar for vores egen læring.

- Det kræver noget andet af os, end vi er vant til.

- Hjemmeundervisningen har derfor ikke kun været en negativ oplevelse.

- Vi kan næppe lære det samme som i den almindelige undervisning – men vi kan lære noget andet og træne nogle andre færdigheder.

Det var nødvendigt
- Af samme grund er det i min optik vigtigt, at vi husker på, hvorfor skolen blev lukket. Det var ikke for at genere os, men for at beskytte os. Og vores samfund.

- Det var nødvendigt. Det var alvor.

- Vi har set, hvordan folk bliver begravet i massegrave i New York – så overlever vi nok, at vores skole er lukket i en periode.

- Jeg er derfor træt af, at både borgere, virksomheder og andre er vrede over, at de ikke har kunnet åbne før. Eller at resten af gymnasieeleverne stadig skal blive hjemme.

Festen er at det forsvarligt
- Jeg ved godt, at det er surt, men nogle gange er det vigtigt at huske den alvor, der ligger bag.

- Tør øjnene, og husk alvoren. En konkurs er bedre end flere dødsfald.

- Jeg er glad for, at vi skal i skole igen – klart nok – men den virkelige 'fest' er ikke, at vi skal i skole, men at vi som samfund har fået virussen så tilpas meget under kontrol, at det er blevet forsvarligt at sende os i skole igen, skriver Michael W., men hvad tænker du?

30 kommentarer
Vis kommentarer