Solbrille-italiener afsløret midt i byttepenge-trick: Ku' ikke tale italiensk

Han ville betale med en 1000 kroneseddel, men han havde nok ikke regnet med at kvinden bag kassen kunne tale italiensk.

Sådan ser en italiener med solbriller ud. Foto: Jens Dresling
Sådan ser en italiener med solbriller ud. Foto: Jens Dresling

- Han svarede, at han kom fra Italien, og jeg kan tilfældigvis italiensk.

- Jeg begyndte at tale til ham, men han forstod ikke, hvad jeg sagde.

Ville veksle en 1000-kroneseddel
Sådan fortæller den kvindelige indehaver af optiker- og brillebutikken 'Kom og Se' i Snekkersten til SN.dk, om den mørkhårede, 30-40 årige, cirka 180 centimeter høje og kraftige mand, der i går opførte sig så besynderligt under et forsøg på at købe en solbrille, at hun ringede til politiet.

- I en forretning på Strandvejen kom en mand kl. 13.00 ind og sagde, at han var interesseret i at købe et par solbriller.

- Han havde en 1000-kroneseddel i hånden, som han gerne ville have vekslet, og i den forbindelse prøvede han at forvirre den ansatte, som dog fattede mistanke til manden.

Ville betale for en flaske vin med 1000 kr
- Forholdet blev anmeldt kl. 16.07, skriver politiet i sin døgnrapport og kalder det 'Forsøg på bedrageri, Snekkersten', og tilsyneladende forsøgte manden sig igen lidt senere lidt længere sydpå:

Ihvertfald har Nordsjællands Politi gjort denne optegnelse i deres døgnrapport:

- I en butik på Vedbæk Stationsvej kl. 13.40 kom en mand ind, som ønskede at betale for en flaske vin med en 1000-kroneseddel.

- Da byttepengene blev lagt på disken, spurgte han den ansatte efter en pose til vinen, og mens den ansatte fandt en pose frem, tog manden både byttepengene og 1000-kronesedlen, som også stadig lå på disken.

Og tog byttepenge OG seddel med sig
- Dette blev først opdaget, da manden var forsvundet fra stedet, skriver politiet og bruger overskriften Bedrageri.

I sidste uge foreslog Finans Danmark, der er interesseorganisation for blandt andet banker, at de store og byttepengekrævende sedler skulle helt væk:

- Det er almindelig kendt, at de store sedler, hvad enten det er 500-eurosedlen eller 1000-kronesedlen, i høj grad bliver brugt i forbindelse med kriminalitet, sagde Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, men hvad siger du?

Og hvad gør du, hvis en person vil betale med en 1000-krone-seddel?

 

Bruger du 1000 kr sedler?

Se resultat

Bruger du 1000 kr sedler?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen