Spænding: Chok-regning truer solcelleejeres eventyr

Der er 94.000 solcelleanlæg i Danmark, der producerer strøm. Men nogle steder er el-nettet slet ikke beregnet til at tage imod så meget strøm

I Thy-Mors ejer næsten hveranden el-kunde et solcelleanlæg, og på sit kan det få el-nettet til at overophede og gå i stykker, skriver EnergiWatch. men hvem skal betale for et nyt el-net? (Foto: Colourbox)
I Thy-Mors ejer næsten hveranden el-kunde et solcelleanlæg, og på sit kan det få el-nettet til at overophede og gå i stykker, skriver EnergiWatch. men hvem skal betale for et nyt el-net? (Foto: Colourbox)

- Vi er jo konservative i denne her branche, og vi vil gerne sige til, før udfordringerne er kommet.

- Når først vi står med dem, så vil vi jo forsøge at løse dem.

- Men de kan være både meget svære og dyre at gøre noget ved.

Skader på elektrisk udstyr
Sådan siger Peter Meldgaard, teknisk chef i Thy-Mors Elnet, Peter Melgaard til EnergiWatch om de problemer - eller udfordringer - de mange private solcelleanlæg giver. For de kabler, der skal tage imod den strøm de 94.000 danske solcelleanlæg producerer er slet ikke bygget til det - og det kan få spændingen til at stige.

- Det kan betyde, at der kommer skader på forbrugernes elektriske udstyr, fordi nettet ikke er lavet til at håndtere den stigende spænding, forklarer Peter Meldgaard.

Nu ramler økonomien: Solcelle-ejere skal betale 200 procent mere

I begyndelsen af året skabte det en del ballade blandt solcelleejerne, at deres abonnementspris steg betragteligt - og nu venter der altså en regning, hvis det danske el-net skal renoveres, så det kan klare de næsten 100.000 så strøm-fabrikker.

Hvad mener du? Skal solcelleejerne betale for at udbygge el-nettet, så det kan tage imod deres elektricitet - eller skal alle el-kunder, der jo får glæde af at deres strøm er grøn, betale?

I januar deltog mere end 50.000 læsere i debatten om solcellejernes abonnementstigninger. Dengang mente flertallet, at det var synd for solcelleejerne.