Sparede op i 3 år: Nu aflyser kommunen spastiske Jacobs ferie

Hvorfor skal andre bestemme....bare fordi man er handicappet, skriver Jacob B til nationen!, om de nye regler, der betyder, at handicappede ikke må betale løn til medhjælpere af egen lomme

- 'Vi er voksne, vi er myndige og bestemmer over eget liv'.

- Så flot kan det lyde når handicapverdenen skal præsenteres.

- MEN det er ikke virkeligheden!           

Sådan skriver 37-årige Jacob B i et brev til nationen!, om den situation han og andre handicappede er havnet i efter at kommunerne har strammet fortolkningen af reglerne for betaling af ledsagere.

Se også: Mette, lettere udviklingshæmmet, må ikke komme til fest

Politikerne bremser os
Jacob er spastiker og hans handicap gør, at han er bundet til en kørestol og afhængig af en hjælper 24-7 i det bofællesskab han bor i, og har i 3 år sparet sammen til en rejse til New York. Pengene skulle blandt andet bruges til at betale for den medhjælper, han har brug for. Hans brev fortsætter således:

- Efter den nye lov om, at man ikke må betale for hjælperen, når vi er ude, har politikerne bremset os godt og grundigt i vores sociale muligheder!

- Det giver ingen mening, at jeg nu ikke må betale af egen lomme for mit personale.

Har sparet 2000 om måneden i 3 år
- Jeg har sparet cirka 2000 kr op om måneden til en tur til New York, men den tur er nu aflyst. Øv.

- Og de hjælpere vi har, må dårligt tage ud med os. Det lægges mere og mere ud til den kommunale ledsagerordning, der så også rask væk skæres ned. Min bedste ven har 8 timer OM MÅNEDEN!

- Hvorfor bliver man på det nærmeste 'straffet', spørger Jacob, der gerne vil have lov til at bruge sine penge som han har lyst til.

Borgerne må ikke betale
nationen! har tidligere beskrevet, hvordan den nye fortolkning af reglerne, har betydet, at mange handicappede ikke kunne deltage i Sølund Festivalen, men nu beder Jacob om at politikerne kigger på reglerne igen.

Hvad mener du? Skal handicappede, der sparer op af deres ydelse, have lov til at betale for deres ledsagere?

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere