Spastiske Kims liv gik faktisk OK: Så skar kommunen 36.000

I dag bor Kim i et botilbud, med mulighed for at kalde på hjælp. Men nu skærer kommunen 36000 kr i støtten, og derfor truer han med at flytte i en lejlighed, så kommunen skal give ham daglig hjælp 

- Hej. Jeg er spastiker, tale- og hørehæmmet og kan ikke gå.

- Jeg har altid fået et bistandstillæg, fordi jeg ikke bor i en plejebolig eller på en kommunal institution, men i et botilbud  i et alm boligselskab med et kald i lejligheden.

- Men nu har Frederikshavn Kommune besluttet, at frakende mig mit bistandstillæg på 36.800,00 om året skattefri.

Se også: Sendt uden for døren fordi han sidder i kørestol

Koster dem 200.000 at spare 36000
Sådan skriver Kim fra Nørresundby i en bøn om hjælp til nationen! Kim er nemlig ret afhængig af de penge, og han kan slet ikke se den gode forretning for kommunen. Hans brev fortsætter nemlig således:

- Forklaringen er, at der er for få ressourcer til rådighed, men uden mit bistandstillæg, bliver det svært at klare det i min nuværende bolig, og så vil jeg flytte i en almindelig bolig her i Aalborg.

- Det bliver 200.000 dyrere om året for Frederikshavn Kommune, og meget mere besværligt, fordi så skal jeg have både hjemmehjælper og private hjælper-ordning i stedet for som nu, hvor jeg kan klare den med pædagogisk støtte, pga mit fysiske handicap, og muligheden for at kalde på hjælp, skriver Kim, der gerne vil høre om andre har oplevet samme frakendelse - iog hvad de har gjort.

Hvad synes du Kim skal gøre? Klare den uden bistandstilægget eller flytte?

Kommunens borgerservice oplyser til nationen!, at de blot følger reglerne for bortfald af bistandstillæg og ikke kan kommentere den konkrete sag.

 

122 kommentarer
Vis kommentarer