Spastiske Marie fik brev i Netto: Kørte trist hjem

nationen! har fået mail fra Lasse, der er forlovet med Marie, der er spastisk lammet. Hun fik nemlig en trist besked da hun var i Netto i går.

- Min forlovede var i dag, onsdag, kørt i Netto på Tårnvej i Rødovre for at købe ind, som hun plejer.

- Hun er spastisk lammet og sidder i kørestol og kan derfor ikke selv tage varerne.

- Men hun har altid fået hjælp dernede.

Går kl. 07.00 og er hjemme kl. 19.00
Sådan indleder Lasse, der er forlovet med Marie, et brev til nationen! om indkøb og smittefare. For som du kan se på de billeder Lasse har sendt med, så er det for øjeblikket ikke muligt for medarbejderne i den lokale Netto, at hjælpe Marie med at komme rundt og tage varer ned i kurven. Og det synes parret er forrykt. Marie er nemlig ikke visiteret til indkøbshjælp fra kommunen - og Lasse er hjemmefra fra 7 morgen til 19 om aftenen. Han arbejder som kranfører.

Hun blev ked af det
nationen! har bedt Salling Group, der ejer Netto om at svare på, præcis hvorfor Marie ikke kan få hjælp til at komme rundt i butikken længere – og om de har et godt råd til hende og evt andre, der har fået personlig indkøbsassistance, men som ikke kan få det for tiden. Deres svar kan du læse nedenfor, Lasses brev fortsætter nemlig således:

- Men da hun kom ned til Netto i dag, fik hun en seddel om, at de ikke vil hjælpe hende med at handle ind mere.

- Det blev hun ked af.

- Og jeg er jo ikke hjemme altid til at kunne hjælpe hende og hjemmeplejen har ikke tid til det.

Normalt kan vi hjælpe Marie
- Jeg syntes virkeligt, det er forrykt, skriver Lasse, og Salling Group bekræfter over for nationen!, at de for tiden anbefaler, at Marie og andre, der plejer at få hjælp, får indkøbshjælp af deres samlevere:

- Under normale omstændigheder plejer vi altid at hjælpe Marie med indkøbene, når hun er på besøg i butikken.

- Men vi befinder os i en tid, hvor vi skal passe godt på hinanden.

Men medarbejderne skal følge afstandsreglerne
- Og vi kan ikke passe bedst muligt på Marie og samtidig følge myndighedernes anbefalinger, når medarbejdere skal bryde de afstandsregler, vi følger for alles bedste.

- Derfor er vi er nødt til at anbefale de kunder, hvor en samlever kan stå for de daglige indkøb, til det – på den måde minimeres smitterisikoen for både kunder og medarbejdere, skriver Salling Group, men hvad tænker du?

267 kommentarer
Vis kommentarer