Spies måtte afvise Janni og Kaj: Aldrig sket før

Janni og Kaj fik et opkald fra Spies, der fortalte dem, at de var uønskede på deres yndlingshotel. Det er parret meget kede af, men Spies siger, at Janni og Kaj er et 'helt enestående' tilfælde

- Vi er to pensionister, der havde bestilt en fire-ugers ferie fra 15-8 til 13-9 i Tyrkiet, Alanya på hotel Villa Moonflower.

- Forleden blev vi så ringet op fra Spies rejser, hvor rejsen var bestilt.

Skulle have været fjerde rejse til Moonflower
- Damen sagde, at hotellet afviste os på grund af, at vi skulle have uddelt mad til nogen, der ikke var på all inclusive, og at Janni - på grund af hendes handicap - skulle have hjælp hele tiden.

- Det skal lige siges, at det var fjerde gang her til sommer, vi skulle afsted - altså tre gange vi har været der uden vrøvl .

Sådan lyder indledningen på en mail fra Kaj og Janni, der føler sig rigtig uretfærdigt behandlet af deres ellers trofaste rejsebureau. Parret forstår ikke, at det store rejsefirma stoler mere på deres hotel-partner end på deres gæster. Og de er også kede af, at de bliver beskyldt for noget, de ikke kan genkende. Spies' svar kan du læse nedenfor. Janni og Kajs brev fortsætter således:

Hotellets personale har aldrig hjulpet Janni
- Men (det de siger, red.)… det er løgn, for når Janni skal have hjælp, er det mig eller en af vores rejse venner, der hjælper, og det var kun op og ned af poolen. Hotellets personale har aldrig hjulpet.

- Vi blev også beskyldt for at have stjålet en mobiltlf. – totalt løgn igen.

- Nu har vi så fået alle vores penge tilbage fra Spies, men den nye rejse vi så har måttet købe (hos Sunweb, red.), må vi betale 3000 kr. mere for.

- Og det er ikke 4 uger, men 3 uger for 17.000 kr.

Spies er ligeglade med at den nye rejse er dyrere
- Og når vi ringer til Spies og klager, er de ligeglade med, at vi er nødt til at betale mere, slutter brevet, som nationen! har sendt videre til Spies' kundeservice med fire spørgsmål:

1. Hvor mange af jeres gæster bliver afvist, fordi de er uønskede på et hotel?
Spies' svar: Vi har aldrig nogensinde oplevet, at vores gæster er blevet afvist af et hotel. Dette er et enestående tilfælde.  

2. Har I nogensinde stoppet samarbejdet med et hotel, fordi de ikke har villet tage imod nogle af jeres kunder?

Ikke oplevet det tidligere
Spies' svar:
Da vi aldrig tidligere har oplevet, at et hotel afviser vores gæster, har det ikke været nødvendigt at stoppe samarbejdet med et hotel pga. dette.

3. Hvorfor har I ikke tilbudt dem en tilsvarende rejse på et andet hotel?
Spies' svar: Vi har naturligvis allerede tilbudt Janni og Kaj at ændre eller afbestille rejsen gebyrfrit. Da vi ikke har et ledigt hotel, der lever op til deres ønsker, har det desværre ikke været muligt at ændre rejsen. Derfor har de fået pengene refunderet.        

4. Kan Janni og Kaj gøre noget, så de næste år kan få lov til at rejse til Moonflower?
Spies' svar: Vi har samarbejdet med Villa Moonflower i snart 30 år og har dermed sendt tusindvis af gæster afsted til dette hotel uden at opleve afvisninger af nogen art. I og med at vi ikke ejer hotellet, kan vi ikke tvinge hotellet til at modtage gæster, som de af visse årsager ikke ønsker skal bo på hotellet igen, skriver Spies til nationen!.

Men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 
325 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere