Stædig McDonalds-gæst: Fik p-bøde på 795 kr

Man skal lige tjekke køen, før man går på McDonalds i Kastrup. For hvis man er i bil, kan man risikere en bøde på 795 kr, hvis betaling, ventetid og spisning, varer mere end den time, man må parkere

Hvad gør man når det er 1 times parkering - og det tager mere end en time at købe og få og spise sin McD-mad? Arkvifoto: Jakob Jørgensen
Hvad gør man når det er 1 times parkering - og det tager mere end en time at købe og få og spise sin McD-mad? Arkvifoto: Jakob Jørgensen

- Hej
- Jeg føler mig dårligt behandlet efter et besøg på McDonald’s i lufthavnen.

- Det skete d. 4. september, hvor min 9 årige søn og jeg for en sjælden gangs skyld er ude. Han skulle forkæles mens hans tvillingebror med autisme blev passet.

Der er rigtig lang kø
- Men da vi kommer derud er der rigtig lang kø.

- Der er en del andre gæster, der opgiver og går, køen til drive in er også rigtig lang, men han er ret sulten og har glædet sig, så vi bliver.

Sådan indleder Christa T. et brev til nationen! om at glæde sig til tur på McD med sin søn – og så ende med at stå i kø for at betale, sidde i kø for at få maden – og så sluge maden, da den endelig kommer, for at nå ud til bilen, der holder parkeret udenfor.

For Christa nåede det ikke – og nu synes hun ikke, at hun skal straffes, fordi McDonalds er så lang tid om tilberede deres mad. Hendes brev – som nationen! har bedt McDonalds om at kommentere – fortsætter nemlig således:

Laaaaaaaaaaang ventetid på maden
- Efter en lille time får vi maden, vi skynder os at spise den, for på McDonald’s parkeringspladser i lufthavnen må man kun holde en time.

- Vi kommer derfor ud 1 time og 6 minutter efter vi stillede bilen.

- Og ser en mand, der er ved at skrive en bøde.

- På 795 kr.

- Jeg prøver at forklare ham situationen, men han er iskold, og jeg klager derefter til selve restaurantchefen på stedet, der bare siger, at de ikke kan gøre noget.

 

Det kalder de fastfood
- Det synes jeg er helt urimeligt, da de kalder sig en fastfoodrestaurant.

- Man burde kunne få et måltid mad uden at skulle få en bøde oveni, skriver Christa, der er helt med på hendes kamp nok er tabt på forhånd( David mod Goliat). Hun synes bare at sådan en milliard koncern burde behandle deres kunder bedre, men i det svar McDonalds har sendt til nationen!, er der beklagelse men ikke mere:

- Det er meget beklageligt, hvis gæsten har oplevet så lang ventetid i restauranten.

Det er jeg ikke stolt af
- Det er jeg absolut ikke stolt af.

- Jeg har dog ingen indflydelse på udskrivning og indkrævning af p-afgifter på parkeringspladserne i nærheden af restauranten, så en eventuel annullering af afgiften, skal gæsten tage med pågældende p-selskab og/eller Københavns Lufthavn, skriver Lars Dinesen, ejer af restauranten, til nationen!, men hvad siger du?