Større pakker smør giver problemer

Det har givet smørelskende indehavere af smørbokse problemer, at Arla har gjort deres produkt 'Lurpak Smørbar' fire millimeter større

Arla bliver kritiseret for at ændre designet på deres produkt ’Lurpak Smørbar’. Pakken er nu for stor til at passe ned i de populære smørbakker fra Anders Frandsen. (Foto: Linda Johansen)
Arla bliver kritiseret for at ændre designet på deres produkt ’Lurpak Smørbar’. Pakken er nu for stor til at passe ned i de populære smørbakker fra Anders Frandsen. (Foto: Linda Johansen)

Det sker ofte, at producenter ændrer størrelsen på deres produkter. Normalt vækker det kun opsigt, når varen bliver mindre, men det er ikke tilfældet for Arlas Lurpak Smørbar. For et par måneder siden ændrede Arla nemlig størrelsen på produktet, så den blev fire millimeter større. Det møder Arla nu kritik for.

Grunden til kritikken er, at smørelskende danskere nu ikke kan få deres Lurpak Smørbar ned i den populære smørboks - også kaldet 'Kærgården-boksen', som er opfundet af den afdøde Melodi Grandprix-vinder Anders Frandsen.

Se også: Englændere forstår ikke dansk smør

- Det er ikke særligt hensigtsmæssigt af Arla at lave størrelsen på smørret om, når der er så mange mennesker, der har købt en smørbakke, de nu ikke kan bruge, siger Mogens Haugaard, mangeårig ejer af smørbakken fra Anders Frandsen.

Mogens Haugaard opdagede størrelsesproblemet forleden, da han kom hjem med en ny pakke smør.

- Folk har købt de her smørbakker for at dække pakken, så det ser flot ud, når man har smørret fremme. Nu skal man bare stille smørret direkte på bordet. Det er da irriterende, mener Morten Haugaard.

Arla bliver kritiseret for at ændre designet på deres produkt ’Lurpak Smørbar’. Pakken er nu for stor til at passe ned i de populære smørbakker fra Anders Frandsen. (Foto: Linda Johansen)
Arla bliver kritiseret for at ændre designet på deres produkt ’Lurpak Smørbar’. Pakken er nu for stor til at passe ned i de populære smørbakker fra Anders Frandsen. (Foto: Linda Johansen)
 

Bedre kvalitet
Arla selv erkender blankt, at de ikke havde de danskere, der ejer en Anders Frandsen smørbakke, med i tankerne, da de ændrede udseendet på deres Lurpak Smørbar.

- Bakken er opfundet for mange, mange år siden, og det er ikke en bakke, vi har haft med at gøre. Så med al respekt for opfindelsen, så vil vi altså nødigt være fastlåst af en opfindelse, der ligger så mange år tilbage, fortæller Arlas pressechef Theis Brøgger til Ekstra Bladet.

Ifølge Theis Brøgger har Arla brugt det nye design, som angiveligt er i en meget bedre kvalitet end det gamle, gennem flere år i udlandet.

- Vi har brugt bægeret på alle andre markeder end Danmark. Det nye bæger er i en meget stærkere kvalitet, og du har en mere robust klikfunktion, når du åbner eller lukker låget.

- Det gav bedst mening for os at bruge den samme type bæger frem for to forskellige, og så er det simpelthen en selvfølge for os at benytte det bæger, der har den bedste kvalitet, fortæller Theis Brøgger, der dog ikke er afvisende for, at Arla kan indgå i et samarbejde med virksomheder, der kan producere nye smørbakker, der passer til deres Lurpak Smørbar.

- Hvis der sidder nogle kreative mennesker derude, der får en god idé, så vil vi da gerne høre fra dem, siger Theis Brøgger.

Hvad mener I - er tiden løbet fra at servere smørbakken i en smørboks?

24 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere