Stop for hjemmepleje: Må selv gå til sundhedscenteret hver dag

I går fik Bent Jøren smurt sin psoreasis-syge krop ind af en sundhedsassistent, der kom hjem til ham. Fra i dag skal han selv gå til sundhedscenteret

- Jeg er fyldt 75 år.

- Jeg er meget gangbesværet og kan ikke gå uden rollator og kan ikke komme ud eller ind af en bil uden hjælp.

 

Det tager 5 minutter at blive smurt
Sådan indleder Bent Jørgen N fra Roskilde et brev til nationen! om det brev han modtog om kommunens nye og effektive hjemme- og sygepleje. For som du kan læse ovenfor skal Bent - og andre, der indtil i dag har haft brug for sundhedspleje, nu selv sørge for at komme til et af kommunens to sundhedscentre. Det synes Bent bestemt ikke godt om:

- Jeg bliver for tiden smurt dagligt mod en hudsygdom - det er en assistent, der kommer og er her 5 minutter, der gør det.

- Ellers består min hjælp i at de henter affaldet dagligt og lige ser om jeg stadig er i live.

Det er den hjælp jeg kan få
- Og hver 14 dag får jeg også vasket gulv. Det er det hele jeg kan få, skriver Bent, der har talt med andre beboere i bebyggelsen som også har fået beskeden fra kommunen.

Men hvad mener du? Skal patienten komme til lægen eller skal lægen komme til patienten?

Roskilde Kommune oplyser til nationen!, at de endnu ikke har overblik over, hvor mange borgere, der fremover skal frem og tilbage til sundhedscentrene i stedet for at modtage pleje derhjemme - og at man kun har sendt brevet ud til borgere, som man umiddelbart vurderer selv kan klare transporten:

Henvend dig hvis du ikke kan transportere sig selv
- Udgangspunktet er, at sygeplejerskerne ikke bruger tid på at køre bil, hvis borgerne selv kan komme – så kan de i stedet bruge den tid på sygepleje.

- Der er kun sendt breve ud til borgere, som vi umiddelbart vurderer selv kan klare transporten.

- Mener borgeren ikke det er tilfældet, beder vi i brevet om at de henvender sig.

- Og er man ikke selv i stand til at komme til klinikken, så får man stadig sygepleje i hjemmet, skriver Holger Petersen, Kommunikationschef, Velfærdsområdet i Roskilde Kommune til nationen!

 

1 af 2 
2 af 2 
52 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere