Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Store P-firmaer advarer om bøder: Undlad at betal

Apcoa, Q-Park, ParkZone og Onepark er blandt de firmaer, der nu går til angreb på 'gør-det-selv'-P-bøde-firmaet Parkeringskompagniet. 

Står der Parkeringskompagniet på din P-bøde, så mener de store P-firmaer ikke du skal betale den. Bliv klogere på den såkaldte stikkerapp her

- Hverken Parkeringskompagniet eller Securitas er tilmeldt Parkeringsklagenævnet.

- Dermed er de kontrolafgifter, som er blevet udskrevet i Parkeringskompagniets regi siden 1. juli efter alt, hvad vi kan se, ugyldige.

- Er det tilfældet, kan man som bilist undlade at betale afgiften.

Man skal kunne klage over en afgørelse
Sådan siger advokat Jørgen Pedersen, der er ansvarlig for Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, om de P-afgifter, det hastigt voksende P-firma Parkeringskompagniet udskriver.

En ny app gør det muligt for private selv at uddele p-bøder. Foto: Parkeringskompagniet Samfund - 24. sep. 2018 - kl. 16:54 'Stikker'-app udløste ramaskrig: Nu kan den koste dig dyrt

Den 1. juli 2018 etablerede Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening (DPPB) i samarbejde med Forbrugerrådet Tænk og FDM nemlig Parkeringsklagenævnet, hvor bilister, der er blevet pålagt en kontrolafgift på et privat parkeringsområde, kan klage, hvis de finder kontrolafgiften uberettiget.

'Vicevært-bøder' er ikke særlig betryggende
Nævnet etableredes på baggrund af en ændring af Færdselsloven i juni 2017, der trådte i kraft den 1. juli 2018. Lovændringen siger, at en kontrolafgift kun kan pålægges, hvis parkeringsselskabet er tilmeldt klagenævnet, og hvis der på kontrolsedlen tydeligt er vejledt om klageadgangen. Og ser man på nævnets hjemmeside, så er det ret tydeligt, at Parkeringskompagniet ikke er med:

Se også: Ubegavede bilister: Nyt klagenævn for P-bøder må afvise de fleste

- Hertil kommer at det ikke er særligt betryggende, at man som fx vicevært eller ejerforeningsformand uden nogen som helst form for indlæring kan kaste sig ud i at være P-vagt.

- Brancheforeningens medlemmer gør meget ud af at uddanne og instruere deres P-vagter, siger Michael Christensen, der er direktør i APCOA og formand for DPPB i samme pressemeddelelse, og direktør Alex Pedersen, Q-Park tilføjer:

Og det er heller ikke etisk at provisonsaflønne
- En af branchens etiske regler siger, at man ikke må provisionslønne parkeringsvagter.

– Den måde, som Parkeringskompagniet honorerer sine 'parkeringsvagter' på, må vist siges at minde ganske meget om provisionsløn, siger han.

nationen! har bedt Parkeringskompagniet om at kommentere pressemeddelelse og advarsel og de har sendt denne udtalelse:

Er ved at blive medlem
- I september måned blev processen med at få Parkeringskompagniet ombord på Parkeringsklagenævnet afklaret og igangsat. 

- Vi har indtil da haft en dialog med Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet, da vi ville sikre os, at vi som nyt og moderne koncept også var dækket ordentligt ind i klagenævnet. 

-- Vi har haft en god dialog med ministeriet og naturligvis informeret dem om, at enhver klage imellemtiden ville blive behandlet, som var vi allerede medlem af klagenævnet.
Ingen har dog klaget og ønsket at rejse en sag ved klagenævnet.

Og man kan sagtens klage over vores afgifter
- Med hensyn til kommentarerne om vores forretningsmodel fra de store mammutter i branchen, så kan jeg faktisk godt forstå, at de er bekymrede og nervøse for vores banebrydende koncept.

- Jeg vil gerne understrege, at man altid har kunne klage til os på klage@parkeringskompagniet.dk og ringe til os alle hverdage, skriver Kasper Daae fra Parkeringskompagniet, men hvad siger du?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen