Stort problem kl. 16.34 i dag

I dag går solen ned klokken 16.34, og så styrtdykker produktionen på de 100.000 danske solcelleanlæg. Men de store solenergi-leverandører bør være ansvarlige for at levere el til danske stikkontakter døgnet rundt, skriver Ib og Søren, der frygter blackout-episoder og højere energipriser, fordi vi ikke har nok back-up-systemer

Hvem har ansvaret for at lave el, når solen ikke skinner, spørger Ib og Søren, der frygter højere elpriser og svigtende forsyningssikkerhed, jo flere vindmøller og solceller vi sætter op. Arkivfoto: Brian Karmark
Hvem har ansvaret for at lave el, når solen ikke skinner, spørger Ib og Søren, der frygter højere elpriser og svigtende forsyningssikkerhed, jo flere vindmøller og solceller vi sætter op. Arkivfoto: Brian Karmark

- Hej.

- Der er i øjeblikket en betydelig diskussion om udbygningen af solcelleparker i Danmark. De giver - som vindmøllerne - mange lokale gener.

Sådan skriver Ib og Søren til nationen! i dag om deres nyeste energianalyse, der handler om solcelleanlæg.

Hvem har ansvaret for at lave el når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, spørger Ib (tv) og Søren, der frygter højere elpriser og svigtende forsyningssikkerhed, jo flere vindmøller og solceller vi sætter op. Privatfoto: Ibs kone
Hvem har ansvaret for at lave el når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, spørger Ib (tv) og Søren, der frygter højere elpriser og svigtende forsyningssikkerhed, jo flere vindmøller og solceller vi sætter op. Privatfoto: Ibs kone

Stabil energi?
Ib, der er klimahygiejniker, dr.med., og Søren, som er kemiingeniør, 'debuterede' i Ekstra Bladets e-avis 23. april med en sønderlemmende kritik af regeringens klima- og energiplan, og de fulgte op i april og juni med de lige så barske Helt håbløst: Projekt til 200 milliarder søger folk og Jubler: Sådan får vi el-regningen ned.

Nu har de erfarne herrer så kastet sig over de solcelle-marker, der skyder op rundt i Danmark, og de åbner med et spørgsmål: ER SOLEN EN GOD OG STABIL ENERGIKILDE I DANMARK?

- Den nuværende globale mangel på energi har medført stærkt stigende energipriser. Nordeuropas satsning på at opnå samfund med fortsat vækst i grøn C02-fri elforsyning rejser derfor naturligt ønsket om at accelerere udbygningen af el fra vind og sol.

- Efter først at have bygget i tusindvis af vindmøller på land og i havet er det så fortsat en god ide at tilplastre vort land med store mængder af solceller i små anlæg eller i meget store solcelleparker?

Danmark
- Ifølge Energistyrelsens el-månedsstatistik ydede de danske vindmøller i gennemsnit 1,9 GW, og solcellerne 0,13 GW i 2020. I løbet af 2021 er der en væsentlig forøgelse af solcellekapaciteten.

- Ifølge samme statistik lå det danske elforbrug i 2020 på 4,0 GW. Så vind + sol tegnede sig altså for 50 % af elforsyningen i 2020.

- Vi importerede i gennemsnit 0,8 GW eller 20 % af vort forbrug. Det er fornuftigt, når der er billig el at importere, men det er ikke sikkert, at dette er muligt, når planerne om yderligere 12 GW havvind-kapacitet realiseres.

- Vindmøllerne vil da producere i gennemsnit ca. 8 GW, dvs. det dobbelte af vort nuværende gennemsnitlige forbrug og med en ukontrollabel variation mellem ca. 0 og ca. 18 GW.

- Det bliver ikke nemt at indpasse i de norske og svenske vandkraftsystemer, da mange af vore naboer også udvider deres vindmøllekapacitet.

Om solceller
- Prisen for solceller er faldende, de er nu en af de billigste former for C02-fri elproduktion beregnet som prisen ved anlæggets udgangsledning.

- Der produceres dog kun el i dagtimerne, og ydelsen er stærkt varierende efter årstid og vejr. 

- Solceller er holdbare med levetid mere end 25 år. Der er ikke erfaring, men nok mistanke om miljøproblemer ved nedbrydning og genanvendelse af udslidte eller forældede solceller.

- Der klages sjældent over solcellepaneler på egne tage (bortset fra problemer med fastgørelse, tæthed og brandfare), men der er mange klager over solcelleparker i stor skala.

- Årsagen er oftest, at nogen køber et stort stykke land og derefter laver en færdig plan uden at have haft tilstrækkelig involvering af de lokale borgere.

- Andre klager vedrører visuelle ulemper ved solcelleparkers meget store pladsbehov, og ved deres refleksion af generende lys fra solcellernes overflader.

100.000 anlæg
- Et samfundsøkonomisk problem er, at solcelleparker ofte placeres langt fra det danske el-net, så det kan være svært og dyrt at integrere dem i vort el-system.

- I dag er der i Danmark mere end 100.000 solcelleanlæg.

- Der er 42 af de meget store anlæg, som i alt optager ca. 600 hektar, men der er planer om at bygge 270 flere på yderligere ca. 24.000 hektar. Det svarer nogenlunde til Møn, knap 1 % af Danmarks areal. 

- Danmarks og Nordeuropas hidtil største solcellepark er netop åbnet. Området er på 222 hektar svarende til 300 fodboldbaner.

Smider 500 mio. for titel: Solkonge

- Parken har en nominel kapacitet på 207 MW, hvilket den omregner til 130.000 danske forbrugeres behov.

- Den ligger i Bur uden for Holstebro og er etableret uden statslig støtte. Den ejes af Heartland og en række danske virksomheder som Bestseller, Normal og Nemlig.com vil købe el derfra for delvist at dække deres energiforbrug med grøn energi.

Global sammenhæng
- Der er meget stor forskel på den gennemsnitlige indstråling ved polerne og ved ækvator. Jo nærmere ækvator, desto større er solcellers el-produktion.

- I Danmark ydede solcellerne i gennemsnit 10 MW i januar 2020 og 282 MW i juni 2020. En faktor 28 mellem bedste og dårligste måned.

Teksten fortsætter under graferne ...

JO LÆNGERE SYDPÅ, JO MINDRE FORSKEL
- I Tyskland var denne faktor kun 9 og i Spanien var der en forskel på omtrent 4 gange mellem dårligste måned (jan. 2020) med 975 MW og bedste måned (juli 2020) med 3687 MW. Jo sydligere i EU, desto bedre er solcellefangsten af el!

- Forskelle i landes placering i forhold til ækvator udnyttes nu i 2 projekter.

- Det ene vil føre el fra solcelleparker i Marokko i et 3800 km langt søkabel til England. Det andet vil føre el fra solcelleparker i Australien i et 4200 km søkabel til Singapore.

- Sidstnævnte ligger selv nær ækvator, men den er en så lille stat, at der ikke er plads til solcelleparker.

SAMMENHÆNG
- I 2020 ydede de danske solceller maksimalt 990 MW iflg. Energinet.dk. Energistyrelsen opgiver en solar ydelse på 1181 GWh i 2020.

- Med et antal timer på 8784 per år betyder det en gennemsnitsydelse på 134 MW. Tallene varierer lidt fra kilde til kilde.

- Antager man, at den maksimale kapacitet 990 MW er den nominelle kapacitet og sammenholder man denne med en gennemsnitlig ydelse på 134 MW, er kapacitetsudnyttelsen 14 %. I virkeligheden er kapacitetsudnyttelsen noget lavere. 

- Men lad os antage, at solcellepark Bur med en nominel kapacitet på 207 MW kommer til at yde 14% heraf. 

- I gennemsnit finder vi så en ydelse på knap 30 MW. Dette skulle ifølge det oplyste svare til 130.000 el-forbrugeres behov eller et forbrug på 230 watt/indbygger.

- Det må åbenbart være nogle meget sparsommelige el-forbrugere, der regnes med.

- Hver af Danmarks ca 6 millioner borgere har i hvert fald et forbrug, der er ca. 3 gange så højt.

- Deres forbrug er 4000 MW eller 666 watt/indbygger. Det forekommer urimeligt, at sælgere af solceller – og vindmøller fremlægger tal, der mildt sagt er svagt defineret og ofte misvisende.

Behov på backup
- En el-forsyning baseret på vind og sol kan derfor lige så lidt stå alene som en, der alene er baseret på vind. Begge kræver massive back-up systemer, der hurtigt skal kunne erstatte en reduceret eller ophørt el-produktion fra vind og/eller sol.

- Sker det ikke, kommer der ufrivillige ophør af elforsyningen i et område(black-out). Altså ringe forsyningssikkerhed!

- Vore vigtigste back-up systemer i dag er de 6 danske termiske kraftværker (de fyrer primært med importerede træpiller) og el-importen især fra nabolandes vandkraftanlæg.

- Fyring med importerede træpiller synes at være på vej til at blive betragtet som 'sort energi' fremfor som nu 'grøn energi' og nabolandene har efterhånden fået svært ved, at have nok back-up til eget forbrug fx i perioder med stærk kulde og vindstille.

- Derfor må vi må forudse en årrække med lavere el-forsyningssikkerhed, black-out episoder og høje energipriser, fordi vi har satset på vindmøller og solceller uden at have indtænkt og opfyldt deres behov for massive back-up systemer.

- Vind- og solenergileverandører burde være ansvarlige for at levere brugbar el til danske stikkontakter 24/7.

- Hidtil er producenterne sluppet særdeles nådigt, idet deres varierende og periodevis manglende leverancer af el afregnes uden erstatning for lave eller helt manglende el-leverancer.

- I stedet overlader producenterne det til el-forbrugerne/skatteyderne at tage ansvar for at skaffe og betale for de manglende leverancer fra andre energiproducenter.

- Der er behov for en kvalificeret økonomisk gennemgang af disse meget komplicerede forhold.

- En sådan gennemgang ville også gøre det muligt at få et sandt billede af de forskellige energiprodukters sande pris samt at skaffe basis- viden om den fremtidige financiering af nødvendig back-up kapacitet.

Fremtidens sol og vind
- Denne må forventes at bestå af flere forskellige systemer. Dels fortsat såkaldt CO2-fri fyring med træpiller i vore kraftværker, så længe dette ikke internationalt anses som 'sort energi'. 

- Dels brug af elektrolyseproduceret brint lagret fra perioder med overskud af vind-og/eller solenergi til brug for fyring i kraftværkerne eller til brug for el-producerende gasturbiner i perioder med lav eller manglende sol- og vindenergi.

- Begge medfører dog en dyr el-produktion pga af behovet for stor lagerkapacitet og store energitab ved omdannelsesprocesserne. Tilsvarende gælder for fremstilling af P2X produkter.

- Der mangler seriøse kalkulationer af de enorme omkostninger ved anlæg og drift af et sådant back-up system.

- Endelig er der moderne sikker kernekraft baseret på Thorium-reaktorer i containerstørrelse med ydelse af stabil og styrbar el uden omsætningstab ved direkte adgang til stikkontakterne.

- Der kan ikke laves atombomber ved disse processer og selvom der kun produceres små mængder af kortlivede radioaktive restprodukter, har danske politikere helt fravalgt at tage stilling til denne nye produktionsform for el.

Afslutning
Artiklen begynder med et spørgsmål: Er solen en god og stabil energikilde i Danmark?.

- Her må svaret være et klart nej.

- Vi er placeret på 56 grader nord, hvor solceller ikke producerer el i mere end 80 % af årets timer.

- I vor kolde vintertid med det store behov for el, yder solceller en meget lav produktion af el. Behovet for back-up til solceller er derfor meget stort.

- Back-up problemet løses ikke, men bliver større, desto flere solceller eller vindmøller, der bygges.

- Der er generelt stor lokal utilfredshed blandt lokale borgere over utilstrækkelig involvering inden planer for bygning af solcelleparker lægges på bordet.

- I princippet og i forhold til forbrugernes behov for 220 V i stikkontakterne 24/7er el fra solceller og vindmøller ufærdige og ret dårlige produkter pga de store variationer og tidvise ophør af deres el-produktion.

- Det bør overvejes, om der er behov for at overdrage el-producenterne en del af ansvaret for tilstrækkelig back-up kapacitet, fremfor at el-forbrugerne/skatteyderne alene har praktisk og økonomisk ansvar herfor, skriver Ib og Søren, der selv er store tilhængere af kernekraft som leverer fx 220 V 24/7 uden behov for ekstern back-up, som flere FN-fora nu opfordrer landene til at overveje.

 

 

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær