Straf i skolen: Rystet over 'varm stol'

Mor rystet over sin datters skole

Flere og flere forældre, der oplever at skolerne ikke kan rumme deres børn. En af dem har skrevet til nationen! Arkivfoto: Martin Burbandt
Flere og flere forældre, der oplever at skolerne ikke kan rumme deres børn. En af dem har skrevet til nationen! Arkivfoto: Martin Burbandt
Følg nationen!

- Hej.

- Min datter begyndte i 0. klasse sidste år – og nærmest fra første dag, var der udfordringer. 

- Opkald fra lærere/pædagoger, samt beskeder om adfærd og situationer, der ikke synes passende for klassens trivsel og sammenhold.

De andre sku' sige hvad de ikke kunne lide
- Bla. havde en børnehaveklasseleder vikar straffet min datter med den ’varmestol’.

- Her blev hun – foran hele klassen – udstillet, og de andre elever skulle så sige, hvad de ikke kunne lide hun gjorde ved dem.

- Men da min datter begyndte i 1.klasse i august, blev det endnu værre og jeg måtte ofte hente hende tidligere og i nogle tilfælde holdt hende helt hjemme.

- Og her d. 6/9 blev jeg så kontaktet telefonisk af skolens inspektør, som bad mig om at komme hen på skolen.

Og det endte med at hun blev bedt om at blive hjemme
- Samme dag var klassen blevet ’delt’, da der var brug for nye tiltag, og jeg fik at vide, at lærerne havde meget svært ved at håndtere hendes adfærd, som har bl.a. har været verbalt udadreagerende.

- Det endte med at min datter, på syv år, bliver bedt om ikke at komme i skole de næste dage.

Sådan indleder C et brev om datteren E (nationen! kender selvfølgelig både mors og datters navne) og den hjælp eller retter sagt manglende hjælp, de har fået fra både skole og kommune. C skriver fordi hun synes skolens personale har svigtet stort ved at bare at give op og sende hendes datter hjem. Og fordi det har taget næsten to måneder at få datteren tilbage i til undervisning – i en ny skole. Brevet, som nationen! har bedt den ansvarlige om at kommentere – fortsætter nemlig således:

Krisemøde udsat 14 dage
 - Jeg får også at vide, at der skal være et krisemøde omkring situationen og lægges en plan for at få min datter tilbage i klassen igen to dage senere.

- Men på krisemødedagen – d. 8/9 - bliver jeg ringet op med besked om at mødetidspunkt for krisemødet nu er d. 22/9.  Og  at det nu hedder et ’lokaliseringsmøde’, hvor flere faggrupper vil være repræsenteret.

- Inden da er der så et forældremøde, hvor det går op for mig, at klassens trivsel generelt er dårlig og at der er foregået deciderede voldsepisoder i klassen.

Så jeg ender med at melde hende ud
- Nogle forældre tilbyder at være gårdvagter mm., men dette bliver ikke kommenteret.

- Viceinspektøren deltager og foreslår at give de nye initiaver, tydelige rammer, klasse holddeling mm i klassen en mulighed for at lykkes, og jeg spørger til min datters situationen, og finder ud af, at de andre forældre ikke har hørt om at hun er sendt hjem.

- Efter mødet beslutter jeg, at min datter ikke skal gå i klassen mere, da jeg synes det er svært at stå inde for den mistrivsel min datter er udsat for – og fordi jeg ikke tror på at skolen kan få klassen til at fungere.

Og nu har hun det godt - i en ny skole
- D.20/9 begynder hjemmeundervisning så - 7 lektioners undervisning inklusiv evt tur om ugen.

- Min datter begyndte i en ny skole d. 25.10 og her stod de klar med voksenstøtte 25 timer pr uge til hende.

- Min datter kommer nu glad men træt hjem. Hun siger selv de voksne ikke skælder ud og er generelt glad for at være på den nye skole.

- Men….

Jeg synes de valgte den nemmeste løsning
- Jeg føler ikke skolen har håndteret de problemstillinger mit barn har godt nok, og jeg føler, at de har gjort hende til syndebuk.

- Grunden til jeg har kunne holde mit barn hjemme er fordi jeg i oktober måned 2020 fik en lille dreng og derfor har været på barsel.

- Jeg syntes at skolen har svigtet mit barn og vores familie. De har bedt mig om at holde hende hjemme fordi det var det ’letteste’ for dem, da de vidste at jeg var på barsel.

- Dette har kostet meget på familiekontoen og jeg er så træt, at jeg ikke sover og frustreret over den måde at håndtere situationen - men mest er jeg gal over, at de faktisk opgav mit barn og ikke tog ansvar.

Og lagde ansvaret på mig
- De lagde ansvaret hos mig alene, skriver moderen, og nationen! har bedt kommunen svare på, om de selv synes de har behandlet den lille familie ordentligt. Og det svarer de på sådan her:

- Vi ikke kan kommentere på enkeltsager, men vi er altid meget opmærksomme på børn, der er i sårbare situationer og gør alt, hvad vi kan, for at alle børn kan trives og udvikles.

Seksårig går ud af skolen: Ikke god nok

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller