Studerende forventer at tjene 140.000 på corona

Masser af medicinstuderende har taget vagter på hospitalerne, og det giver gode penge. Men skal de modregnes i SU'en? Eller skal de have et særligt coronafribeløb?

- Lige nu har jeg fået vagter for 14 dage, og så kommer der en opdatering engang i næste uge, om hvad der så skal ske.

- Men tænker, det kun bliver mere arbejde. 

- Jeg er helt klar over, at vi selv siger JA til at hjælpe. Den eneste 'tvang', der er, det er vores samvittighed. 
- Men her er min plan som den ser ud nu, hvor jeg har sagt nej til enormt meget allerede.

Se også: Lægestuderende tjekker coronasmittede og bemander hotline

image.png

Jeg arbejder på lavt takst: 1200 for en dagvagt
Sådan lyder de første linjer i en mail, nationen! har fået fra en medicinstuderende. Den medicinstuderende knokler lige nu, som det fremgår af vagtskemaet, og hun mener, at det er så hårdt og så vigtigt, at hun og andre studerende, der indgår i coronabehandlingen, skal have forhøjet deres SU-fribeløb, så de ikke bliver modregnet.
Det mener Venstre i øvrigt også, som du kan læse nedenfor. Brevet fra den hårdtarbejdende studerende fortsætter nemlig således:

- Jeg arbejder på lav takst, da jeg tager en masse FADL-vagter, dvs. jeg arbejder som sygeplejerske, fordi de mangler så mange!

- De, som arbejder som lægevikar, har en højere løn.

- Så dette er mindstelønnen: 

image.png

Det er 140.000 kr på fire måneder
- Så her er der 112 timer på job, hvortil så kommer, at jeg skal forsøge at køre selvstudie på samme tid, da undervisningen jo er aflyst ...
- Dvs. godt 16.000 + noget overarbejde, der også tæller op på de første to uger af 'corona-tiderne'.

- Hvis det vedbliver til juni-juli, som flere medier har spået, har vi en månedsløn på 32.000 (minimum) over fire måneder.

- Det er 140.000, af de 162.504 kr, vi må tjene, før vi mister vores SU.

Men jeg tror mange vil vælge det fra
- Man kan så argumentere for, at vi skal gemme de penge, vi tjener nu, til dårligere tider, men det er, virkelig et stort offer at arbejde så meget, både ift. indlæring, manglende tid til studier, smitterisiko og med stor sandsynlighed en lavere karakter til eksamen ... 
- Herudover skal vi jo arbejde en syv-otte vagter (alt efter om det er weekend eller hverdag +/-) for at få udbetalt et beløb svarende til en SU, så hvis dette bliver tilfældet, vælger de fleste af os nok at takke nej til at arbejde mere, når vi kommer til max.

Artikel i ugeskrift for læger fra 11.3. screenshot
Artikel i ugeskrift for læger fra 11.3. screenshot
 

- Og så må guderne vide, hvorfra der skal komme arbejdskraft resten af året, til vi nulstilles 1. januar 2021, slutter brevet.

I tirsdag sagde Venstres uddannelsesordfører, Ulla Tørnæs, at hun godt kunne forstå de studerende:

- En række af de studerende vil komme i en situation, hvor de skal tilbagebetale deres SU-stipendium. Og det synes vi bare ikke er rimeligt, sagde Ulla Tørnæs, der har fremlagt et ændringsforslag til hasteloven, som skal give studerende mulighed for at tage to måneders ekstra SU-lån. Den bliver muligvis vedtaget i dag.

Hvad siger du?

1 af 2 
2 af 2 
332 kommentarer
Vis kommentarer