Sukkersyge Max mister 6000 kr.: Frygter amputation

nationen! har modtaget et brev fra Max, der har diabetes. Max har de seneste 10 år fået lige omkring 500 kr. pr måned til at betale for bl.a. fodbehandling og tilskud til sund kost – men nu har kommunen smækket kassen i.

Max' fødder skal kontrolleres af fodterapeut, da han  har haft diabetes i mere end 28 år. han frygter at de en dag skal amputeres, hvis han ikke går til kontrol. Arkivfoto: Anita Gravers
Max' fødder skal kontrolleres af fodterapeut, da han har haft diabetes i mere end 28 år. han frygter at de en dag skal amputeres, hvis han ikke går til kontrol. Arkivfoto: Anita Gravers

- Jeg blev den 30 Juni 2019 frataget den økonomiske støtte(§100), jeg har fået af Lolland Kommune.

- Den var ellers tildelt mig for mere end 10 år siden pga diabetes, og pengene (6000 kr pr år) skulle dække fodterapi, da kontrol af fødder er yderst vigtig for at forhindre sår i at opstå,så behandling kan iværksættes i rette tid.

- Men dette finder Lolland Kommune (og Ankestyrelsen) nu ikke længere for vigtigt.
- Det er åbenbart mere vigtigt at kommunen sparer penge, end at borgere kan undgå at få benene amputeret.

De tænker vist på bonus - og ikke på borgernes lidelser
Sådan indleder Max et brev til nationen! om at være syg og føle, at kommunen egentlig helst vil
have,atman dør, så de slipper for at betale. Max mener, at han ikke er den eneste, der bliver ramt af spareknivenpå Lolland – og han synes,der skal fokus på, hvordan kommunen behandler borgerne. Hans brev – som Lolland Kommunen kommenterer nedenfor/har fået mulighed for at kommentere – fortsætter nemlig således: 

- De kommunalt ansatte tænker vist mere på bonus for at fratage folk deres støtte, end på at borgerne lider.

Tror de min diabetes forsvinder?
- De tror måske, at min diabetes forsvinder af sig selv,og at jeg ikke længere behøver at spise medicin eller spise ekstremt sundt.

- Jeg er vist ikke den eneste diabetiker i Lolland Kommune, som har fået frataget tilskuddet, og dette vanvid
må skal stoppe.

- Det er en ussel måde at opfører sig på over for syge.

- Jeg er synshæmmet,altså ½ blind på højre øje og jeg hr en kunstig pupil i venstre øje, jeg har sår på mine ben, jeg har nedsat hukkomelse pga 3 blødninger i hjernen samt 1 blodprop, men kommunen mener sikkert, at jeg
bare kan finde et job.

Jeg er syg og kommer aldrig til at arbejde
- Men selvom at jeg er udannet oversætter med speciale i international handel, kan jeg ikke længere udføre det, skriver Max, der nok bliver skuffet, hvis han havde håbet at hans brev, kunne få kommunen på andre tanker:

Hvorfor mener I, at Max nu – efter 10 år – ikke behøver støtte mere?

Lolland Kommune udtaler sig ikke i konkrete personsager. Vi henviser til, at sagen har været påklaget til Ankestyrelsen, der har givet Lolland Kommune medhold, samt den generelle behandling af § 100-sager (se nedenfor).

Hvor mange af jeres diabetes-syge borgere, har mistet støtten (paragraf 100-støtte)?

Det er ikke muligt at udtale sig om, hvor mange borgere med diabetes, der ikke læggere modtager §100. Det er ikke diagnosen, der afgør, om en borger ikke længere kan modtage dækning af nødvendige merudgifter jf. LSS § 100, men beløbet på de samlede udgifter.

Generelt om dækning af nødvendige merudgifter jf. LSS §100:

For at være i personkredsen til dækning af nødvendige merudgifter jf. LSS §100, skal følgende kriterier være opfyldt:

  • Borgeren skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne - og det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning.
  • Det skal være en lidelse, der er af indgribende karakter og som medfører, at der må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Borgere som altid er omfattet af personkredsen, er borgere med medfødte misdannelser eller mangler samt borgere, hvor der ligger forskrifter om diæt fx diabetes type 1 og cystisk fibrose. Lolland Kommune foretager altid en konkret og individuel vurdering af, om borgeren er i personkredsen til LSS §100.

Spørgsmålet er om man når op over beløbsgrænsen
Lolland Kommune indhenter derudover oplysninger fra relevante samarbejdspartnere. Ved borgere med diabetes kontaktes fx diabetesambulatoriet mhp behov for insulin, diætkost mv. Borgerens udgifter skal sammenlignes med, om andre på samme alder og samme livsvilkår ville have haft samme udgift, hvis de ikke havde en funktionsnedsættelse. Det der har betydning for om borger, der er i personkredsen, får dækket sine nødvendige merudgifter jf. LSS §100 er om de samlede udgifter, der kan indgå som nødvendige merudgifter, når op på beløbsgrænsen, som loven foreskriver.

Dette beløb kan ændre sig og være medvirkende til, at man ikke længere får dækket sine nødvendige merudgifter, selvom man fortsat er i personkredsen – fx hvis der sker ændringer i den lægeordinerede medicin.

Dækning af nødvendige merudgifter jf. LSS §100 stk. 3 sker på baggrund af nedenstående beløbsgrænser.

  • Sandsynliggjorte merudgifter op til 556 kr. pr mdr. dækkes ikke.
  • Sandsynliggjorte udgifter fra 556-1531 kr. pr. mdr. dækkes med 1040 kr. pr mdr.
  • Sandsynliggjorte merudgifter fra 1562-2601 kr.pr. mdr. dækkes med 2081 kr. pr. mdr.
  • Dokumenterede merudgifter fra 20602kr. pr. mdr. dækkes med de faktiske udgifter.

Det betyder, at den samlede merudgift skal overstige 6.672 kr. årligt (2020) før der kan udbetales til dækning af nødvendige merudgifter, også selvom borger er i personkredsen. Beløbet reguleres én gang årligt.

Faktorer der har haft/ har indflydelse Lolland Kommunes dækning af nødvendige merudgifter jf. LSS § 100:

  • Ny lovgivning, der trådte i kraft i 2018, har medført øget fokus på opfølgning af sager, idet det var et krav at alle merudgiftssager skulle omregnes.
  • Øget fokus på at LSS §100 er subsidiær til anden lovgivning, hvor der kan søges tilskud fx kørsel til kontrol og undersøgelser på sygehus.
  • Borgere der pga. alder ikke længere berettiget
  • Borgere der ikke længere er i personkredsen
  • Borgere der er fraflyttet Lolland Kommune

Ankestyrelsens praksis har også haft indflydelse på dækning af nødvendige merudgifter til borgere med diabetes -  herunder:

  • Ankestyrelsens fokus på om borgeren er i personkredsen og om udgiften også er en nødvendig merudgift som følge af deres funktionsnedsættelse.
  • Ankestyrelsens principafgørelse 111-15, hvor Ankestyrelsen fastslår, at der ved beregning af udgifter til fx hurtigvirkende kulhydrater kan tages udgangspunkt i prisen for druesukker i pulverform, som er det billigste produkt på markedet.
  • Ankestyrelsens principafgørelse 46-14, hvor Ankestyrelsen fastslår, at der ikke er helbredsmæssige behov for at indtage specialvarer (kunstige sødemidler, og sukkerfri produkter), med mindre det kan sandsynliggøres, at man ikke har mulighed for at supplere med hurtigtvirkende insulin for at kompensere for ekstra indtag af kulhydrat samt sandsynliggøre at specialvare anvendes i det daglige.

Ankestyrelsen fastslår, at ved diabeteskost forstås den anbefalede kost, som en diabetiker efter de officielle danske diætprincipper for diabetes skal indtage, og merudgiften beregnes ved at sammenligne den anbefalede diabetes kost med den danske gennemsnitskost, skriver kommunen, men hvad tænker du?

 

222 kommentarer
Vis kommentarer