Supermarked ville alligevel smide det ud: Så bar Rasmus kassen op til fattig enke

Antonie på 67 år spiser mad, som supermarkedet ellers ville have kasseret. Og det er hun så glad for, at hun synes nationen! skal skrive om det. I dag fik hun endda en buket smid-ud-blomster - og hun har ikke fået blomster i 10 år.

Antonies mand døde for ti år siden, og ligeså lang tid har hun ikke fået blomster. Men i dag var der en buket roser i kassen med smid-ud-varer fra supermarkedet. Foto: Stop Spild Lokalt
Antonies mand døde for ti år siden, og ligeså lang tid har hun ikke fået blomster. Men i dag var der en buket roser i kassen med smid-ud-varer fra supermarkedet. Foto: Stop Spild Lokalt

- Jeg vil gerne have, at I skriver lidt om den utrolige hjælp jeg får.

- For havde jeg ikke fået det her, havde jeg ikke klaret den.

- De kommer med en kasse med lidt af hvert.

I dag var der en buket roser
Sådan lyder det i dag i nationen!-telefonen fra folkepensionist, tidligere lastvognschauffør Antonie A., der er 67 år. Antonie har ikke mange penge at gøre godt med - nogle måneder er der mindre end 1500 kr til mad og fornøjelser - men når de unge mennesker fra foreningen Stop Spild Lokalt har været forbi med deres kasse, så kommer bliver hun rørt:

Har ikke fået blomster siden min mand døde
- I dag var der f.ex. en lille buket roser, grøntsager, brød, frugt, pålæg. Nogle gange er der kød, og det meste har sidste salgsdato dagen efter eller samme dag.

- Jeg spiser det med fornøjelse og er så dybt taknemmelig.

- Jeg har faktisk ikke fået blomster siden min mand døde af kræft for 10 år siden, siger Antonie, der efter ti år på førtidspension nu har sin folkepension på 10.165 udbetalt, og så lidt ATP på 650 kr og boligsikring på 2359.

 

13.000 i indtægt - udgifter på 11.000
Hendes husleje med varme og vand ligger på 5500, og så afdrager hun 3400 kr pr. måned fordi hun stadig har en gæld på 350.000 fra det hus, der røg på tvangsauktion, da hendes mand døde. Telefon, tv, forsikringer og el løber op i et par tusinde pr måned, og nogle måneder er der regninger, så Antonie må leve for under 1500 kr.

- Det er så langt fra luksus, som det kan være, siger Antonie, der får en ny kasse med nye og næsten for gamle varer på søndag. Og det er hun ikke den eneste der gør.
Rasmus - som er en af de unge, der kommer med til Antonie - har nemlig i samarbejde med COOP arrangeret en madindsamling og efterfølgende madiddeling på søndag og mandag, og forventningen er at op mod 15.000 fattige familier, kan få hjælp:

Mange har ikke penge nok til mad i hverdagen
- Vi har frivillige over hele landet, der vælger at bruge deres lillejuleaften på at hjælpe andre.

- Da jeg startede Stop Spild Lokalt var det fordi jeg oplevede, at mange mennesker ikke har penge nok til mad i hverdagen.

- Og i juletiden er det bare endnu vigtigere at hjælpe, så meget vi kan, fordi der netop er rigtig mange, som ikke har mad på bordet eller gaver under træet juleaften, siger Rasmus Erichsen, og kædedirektør Jesper K. Andersen, SuperBrugsen. siger i en pressemeddelse, at han er glad for at kunne hjælpe folk som Antonie:

- Vi arbejder hele tiden på at nedsætte vores madspild og blive bedre til at forudse danskernes indkøbsadfærd – også i julen.

- Men vi ved, at vi aldrig står med helt tomme hylder ved lukketid. Så er vi glade for, at vi kan hjælpe nogen, der trænger til en håndsrækning, på denne måde, siger direktøren, men hvad siger du?

2500 frivillige klar i juledagene

D. 23. og 24. december vil Stop Spild Lokalt i samarbejde med Coop dele overskudsmad ud til familier og personer, som har det svært juleaften i omkring 80 byer. Vi fylder Danmarks tomme maver, og hjælper alle dem, som ellers får afslag. Frivillige fra Stop Spild Lokalt kører ud til de lokale Coop butikker, som er med i aftalen ved lukketid, og henter de overskudsvarer som ikke er blevet solgt. Herefter kører de videre hen til en Madoase/Pop up Madoase, hvor varerne så skal sorteres, og herefter åbnes dørene, så de tomme maver kan mættes og bekymringer kan fjernes.

Noget nyt i forhold til sidste år er, at vi også har en juleuddeling på Grønland.

Vi henter varer fra ca. 300 butikker i hele landet, hvoraf små 150 af dem er fra Coop. Der er små 2500 frivillige aktiveret henover julen.

Vi forventer, at vi kan komme op på 200 tons mad, som vi kan redde og dele ud, samt at vi stræber efter at hjælpe 25.000 tomme maver.

Sidste års tal:

110 tons blev reddet

2100 frivillige deltog

16.000 fik hjælp

180 butikker var med i alt (130 fra Coop)

Fakta om Stop Spild Lokalt:
Vi har Facebookgrupper i 105 danske byer, samt 1 enkelt på Grønland.

Vi har 6 fysiske Madoaser, hvor der dagligt deles overskudsmad ud - flere er på vej

VI har rundet 50.000 medlemmer

Vi er lige fyldt 2 år i slutningen af september, og er stiftet af den dengang 17-årige Rasmus Erichsen.

Vi er Danmarks største landsorganisation, når der tales om overskudsmad - vi deler dagligt mellem 5-7 tons overskudsmad ud til udsatte, institutioner mf.

Kilde: Stop Spild Lokalt

1 af 2 
2 af 2 Antonies mand døde for ti år siden, og ligeså lang tid har hun ikke fået blomster. Men i dag var der en buket roser i kassen med smid-ud-varer fra supermarkedet. Foto: Stop Spild Lokalt
194 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere