Surprise: Zenia forsvarer DF'er der ikke aner hvad BNP er

Skal en folketingspolitiker vide hvad BNP - bruttonationalproduktet - er for en størrelse? Ja mener mange

- Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer.

- Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet.

- Udviklingen i bruttonationalproduktet er også i centrum, når man debatterer økonomisk vækst, idet der med dette udtryk oftest menes vækst i BNP.

Så kan vi tage fra bruttonationalproduktet
Sådan skriver Danni M i en af 1827 kommentarer interviewet med DFs Pernille Bendixen har fået på radio 24syvs Facebookside. Politikeren rodede sig nemlig ud i et meget mystisk svar, da hun i går morges blev spurgt om ,hvordan hun kunne få besparelser på ulandsbistanden til at harmonere med mere hjælp i nærområderne.

Og hele dagen har folk kritiseret at en folkevalgt ikke har styr på BNP. Pernille Bendixens svar lød nemlig således:

- Så vil vi vel tage fra bruttonationalproduktet, tænker jeg.

- Altså, det har jo været foreslået før, at man så ville skære ned på bruttonationalproduktet. Sådan et eller andet teknisk i den der sammenhæng.

- Sådan at den besparelse bliver udlignet. Det er i hvert fald det, jeg har hørt.

Hør interviewet her.

Nu har 24syv slagtet hende
Men selv om de fleste altså mener, at en politiker, skal lade være med at bruge begreber, han/hun ikke forstår, er der enkelte der kommer Pernille til undsætning:

- Måske gør hun sit arbejde godt alligevel, måske har hun været med til at gavne andre.....det må stå hen i det uvisse nu har 24/7 slagtet hende, skriver, Ivan S. på 24syvs Facebook, og Zenia Stampe - der arbejder samme sted som Pernille, nemlig i Folketinget skriver:

Zenia: Jeg trak også på smilebåndet, men
- Jeg trak også på smilebåndet, da jeg hørte Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti tale om bruttonationalproduktet. Så jeg skal ikke moralisere eller spille hellig.

- Men når vi hver især er færdige med at smile og grine, så lad os lige forestille os, at det var os selv, der uden varsel blev ringet op og quizzet på direkte radio.

Kan politikere ikke lyde som et talende excel-ark?
- Kunne man ikke også fange os på det forkerte ben? Og er vi ikke selv blandt dem, der begræder, at politikere ind i mellem lyder som talende Excel-ark?

- Pernille er ikke dum. Hun er bare en helt almindelig dansker, der endnu ikke er blevet oplært i de christiansborgske klar-parat-svar og forsvarsmekanismer.

- Egentligt ganske forfriskende, skriver Stampe, der lover sine facebook-venner at hun vil bliver ved med at kritisere DF for deres politik.

Men hvad mener du? Skal en folketingspolitiker vide hvad BNP er? Og ved du det?

159 kommentarer
Vis kommentarer