Svært at leve værdigt: Syriske flygtninge forlader Danmark

Hver dag ringer cirka 20 syriske flygtninge til Dansk Flygtningehjælp for at høre, hvad de kan få af hjælp, hvis de vil rejse hjem.

- De synes, at det er rigtig svært at få adgang til arbejdsmarkedet.

- Økonomisk er det meget svært for dem at have et fornuftigt og værdigt liv.

Se også: Ny fly-rute fra Danmark: Mange syrere rejser hjem på sommerferie

Savner også familien
Sådan siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, til dr.dk om de foreløbig 22 syriske flygtninge, der foreløbig er rejst hjem til Syrien med danske penge på lommen.

- Og så er der vanskeligheder med familiesammenføring for nogle af dem.

Telefonen kimer - syriske flygtninge vil hjem til Syrien
- Ikke nødvendigvis fordi det er deres koner og børn, men også andre familiemedlemmer, som de ikke kan få til Danmark, og som de savner, og som de føler et ansvar for, fortsætter asylchefen, der på vegne af den danske stat kan udbetale op til 140.000 kr pr voksen og 42.000 kroner per barn så de hjemrejsende kan etablere sig i hjemlandet.

Så meget kan man få udbetalt hvis man vender hjem

Flygtninge har ret til at fortryde beslutningen om at vende hjem og komme tilbage til Danmark indenfor typisk 1 år.

Ved brug af fortrydelsesretten vil der være absolut tilbagebetalingskrav af repatrieringsstøtten.

Satserne for støtten efter repatrieringslovens § 7 ser i 2019 sådan ud:

Rejseudgifter: En enkeltbillet til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I helt særlige tilfælde kan kommunen bevillige en returbillet til en ledsager, hvis det drejer sig om ældre, syge og helbredsmæssigt svage personer.
 

Udgifter på højst 30.600 kr. pr. person til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave på 30.600 kr. pr. person.
 

Hjælp til etablering i hjemlandet (udbetales i to dele): 139.274 kr. per voksen over 18 år (der udbetales 55.709 kr. ved udrejsen og 83.565 kr. efter 1 år i hjemlandet). 42.476 kr. per barn (der udbetales 16.990 kr. ved udrejsen og 25.486 kr. efter 1 år i hjemlandet).
 

Indkøb og transport af erhvervsudstyr (op til 16.124 kr. per voksen samt op til 20.824 kr. til transport).
 

Transport af erhvervsudstyr, som den, der vender hjem, allerede ejer (op til 16.124 kr.).
 

Udgifter til sygeforsikring til personer, der er fyldt 18 år på op til 7.803 kr. pr. år i op til 4 år - eller alternativt – når sygesikring ikke eller kun vanskeligt kan tegnes i hjemlandet eller det tidligere opholdsland– udbetaling af op til 7.803 kr. pr. år i op til 4 år til dækning af behandlingsudgifter. Denne støtte bevilliges hvis der ikke er et fungerende offentligt sundhedsvæsen i hjemlandet.
 

Dansk Flygtningehjælp har fået til opgave at rådgive kommunen om de konkrete forhold omkring sygeforsikring i det pågældende land og for den individuelle ansøger.
 

Udgifter til nødvendig medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.
 

Udgifter til medbragte personlige medicinske hjælpemidler (op til 6.805 kr.) og til nødvendige vaccinationer.
 

Udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 5 år, på 520 kr. om måneden pr. barn i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16 år.

Støtte til anskaffelse af rejsedokumenter på 10.200 kr. pr. person.

Kilde: Flygtning.dk

De 22 bliver sandsynligvis nok til en del flere, for hver dag ringer mindst 20 syriske flygtninge for at høre om støttemulighederne. Og 40 mangler ifølge DR kun at få et ja fra deres kommune.

Se også: Syrisk pige vil flytte hjem efter tre år i Herning: Mor og far siger nej

For et år siden deltog mere end 46.000 læsere i en afstemning om hjælp til syriske flygtninge, der gerne ville hjem.

Familie på fire kan få 364.000 med hjem
Dengang gav Danmark ikke økonomisk støtte, og det mente mere end 60 procent, var forkert. Siden marts har syrere så været omfattet af repatrieringsloven, der giver en familie på to voksne og to børn 368.000 danske kroner at etablere sig for derhjemme.

Der er ialt cirka 20.000 syrere i Danmark. 

I går meddelte det svenske Migrationsverket at de mener, at sikkerheds-sutiationen i dele af af Syrien nu er blevet så meget bedre, at de vil give afslag til flere asylsøgere.

1 af 2 
2 af 2 
433 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere