Svarede ikke da 'ukendt nummer' ringede: Det var Danske Spil

Havde den 19-årige nordsjællænder taget sin telefon, ville han have hørt beskeden: Tillykke, du har vundet 6.131.125 kroner.

-  Jeg er nok ret kedelig og fornuftig i betragtning af min alder.

- Jeg er heller ikke en person, som går ud og fester, da jeg går meget op i min træning og kost.

Sådan siger en 19-årig mand, der for nylig opsagde sit Lotto-abonnement hos Danske Spil, i en pressemeddelelse fra spilgiganten, der har overskriften '19-årig millionær på Lotto er Danmarks yngste'.

Droppede Lotto og vandt samme aften
Overskriften kunne også have været 'Droppede Lotto og vandt 6 millioner samme aften', for samme aften som den unge mand opsagde sit abonnement var der gevinst. men der skulle gå et par uger, før han fandt ud af. Han svarer nemlig aldrig sin telefon, når det er numre, han ikke kender, så Danske Spils kundecenter havde ikke ikke kunnet give ham den rare besked:

- Jeg gik tilfældigvis ind og tjekkede min mail i en pause på arbejdet, og jeg studsede over en besked fra Danske Spil, der omhandlede mit opsagte abonnement.

Du har opsagt dit abonnemnent - og du skal kontakte os
- Der stod også, at jeg skulle kontakte dem, fordi de havde prøvet at ringe til mig flere gange.

- Det var helt syret, for det viste sig, at jeg havde vundet samme aften, som jeg havde afsluttet abonnementet. (Det løber måneden ud red.), skriver Danske Spil i pressemeddelelsen, hvor man også kan læse, at hans kæreste ikke har hørt om gevinsten på de 6 mio. endnu.

201 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere