Svedig og prustende: Tine advarer andre før søndagsløb

En af arrangørerne af 'Danmark løber' tør godt love 'et brag af en virtuel løbsfest - sammen hver for sig'. Men Tine, der selv skal løbe, har en bøn til de 11.299 andre løbere

- Husk nu - kære 'medløbere' - (hold) stadig afstand mellem hinanden ude på ruterne på søndag. 

- Især til ikke-løbere, der er ude at spadsere.

- Der er ikke noget værre i denne tid, end en tungtåndende, svedig og prustende løber, der næsten snitter en, når man er ude at lufte hunden - eller familien ..

Vi ses derude
Sådan skriver Tine N, der er en af de foreløbig 11.200 danskere, der skal ud og løbe på søndag kl. 11, når Sparta, OGF, Aalborg Atletik & Motion, HCA Marathon, Lillebælt Halvmarathon, Sport Event Syd og Aarhus Motions indbyder til 'Danmark løber - sammen hver for sig', i et opslag på løbets Facebook-side:

- God tur og vi ses derude på søndag, fortsætter Tine, og på løbets hjemmeside er der anvisninger på, hvordan man hun og de mange andre kan ses - og samtidig overholde corona-retningslinjerne:

Du får en mail - og printer selv startnummeret
- Måske møder du andre løbere i de røde/hvide farver og med et startnummer på maven undervejs på din løbetur - giv dem en flyvende 'highfive' på afstand.

- Når du er i mål vinker du til din nabo og klikker på 'stop tiden' i din tilsendte mail.

- Nu er dit resultat tilgængelig på sportstiming.dk og du vil herefter modtage et fedt diplom.

- Din virtuelle medalje modtager du med dit startnummer, skriver arrangørerne, som allerede nu har mere end 11200 tilmeldinger, nemlig.

Praktisk information om Danmark løber

DATO: Søndag den 19. april

STARTSTED: Fra din bopæl

TIDSPUNKT: Kl. 11.00.

RUTE: Du vælger selv din rute, evt. din yndlingsrute. Du kan med fordel tegne ruten op på forhånd, så du rammer den præcise distance på 5, 10 eller 21,1 km.

PRIS: Det er gratis! Så bliver det ikke billigere, men du er velkommen til at donere et beløb.
 

STARTNUMMERUDLEVERING: 
Der er ingen startnummerudlevering, men vi sender dig en e-mail med dit nummer, så du selv kan selv printe det.

Det er frivilligt at løbe med nummeret, men så kan alle se at du er med.

Læs mere på Sportstiming.dk

Du kan også melde dig til her - og så modtager du en mail med et startnummer, som du printer ud og sætter på trøjen - og så er du klar! Du skal selv finde en rute.

Bemærk, i øvrigt er løbet er gratis - og arrangørerne opfordrer til, at man løber i rødt og hvidt, men hvad med dig?


 

1 af 2 Der er ikke noget værre i denne tid end en tungtåndende, svedig og prustende løber, der næsten snitter en, når man er ude at lufte hunden - eller familien, skriver Tine, der skal ud på søndag, når 'Danmark løber - sammen hver for sig'. Arkivfoto: Finn Frandsen
2 af 2 
52 kommentarer
Vis kommentarer