Svensk coronaforslag: Vil give 3000 kr til sygeplejersker

Der er gang i hjælpepakkerne i alle lande, og nu foreslår Moderaterna i Sverige, at personale, der arbejder med coronasmittede, skal have et tillæg

- I havde selv chancen, da I havde magten.

- Jeg kalder det her stemmefiskeri...

- Men selvfølgelig ønsker jeg, at sygeplejere og sygeplejersker får en bedre løn.

nationen Studerende forventer at tjene 140.000 på corona

De er utroligt pressede lige nu
Sådan skriver Lena E i en af de 381 kommentarer, der er skrevet på den svenske avis Aftonbladets Facebook-profil om et forslag fra det tidligere statsministerparti Moderaterna, der handler om at give et coronatillæg på minimum 5000 svenske kroner pr måned til personale i sundhedssystemet.


- Vi ønsker, at sygeplejersker, læger, ambulancepersonale og andre, der kæmper for at redde liv skal have et tillæg.

- De er i en utrolig hård og presset situation lige nu.

- Og der skal vi vise, at vi værdsætter og ser deres hårde arbejde, siger Elisabeth Svantesson fra partiet til avisen, og hvis man skal dømme efter antallet af likes på Facebook-opslaget, så er der ret så solid opbakning til forslaget:

Også os i den kommunale hjemmepleje
- Personalet, der plejer, behandler og øver omsorg, skal have de her penge resten af året - og ikke bare nu.

- Bliver spændende at se, hvordan partierne vil budgettere i fremtiden, og om de også er flere penge værd om et år, skriver Ahmet A, og Cicilia K, inder om, at det også er folk, der arbejder med pleje uden for sundhedsystemet:

 

- Glem ikke hele personalet i den kommunale hjemmepleje.

- Vi er tvunget til at arbejde ude i marken, og træffer mange mennesker hver dag.

- Både dem, vi skal hjælpe, og folk i butikkerne, hvis vi skal købe ind, skriver Cecilia K.

Fint med klapsalver - men....
I Norge har sygeplejerske Elise Fiske også samlet en del likes ind for sit opråb på Facebook om en form for risiko-tillæg for corona-personale, men hvad tænker du?

 

1 af 2 
2 af 2