- Nej tak til Folkemødet.
- Corona er ikke toppet endnu og det skal der også tages højde for.
- Spring dette Folkemøde over og vend stærkt tilbage næste år.
Sådan skriver Ketty R i en af de mest populære (27 likes) af de 49 kommentarer, der er skrevet på Bornholms Tidendes Facebook-profil om det møde, foreningen bag Folkemødet skal holde i dag.
Det er for risikabelt
Og Ketty er ikke den eneste, der synes at titusindvis af gæster frem og tilbage til Bornholm i midten af juni måned, er en skidt ide:
- Aflys det.
- Gør ligesom andre stor arrangementer.
- Det er for risikabelt, skriver Janni L, mens Birgitte L er en af dem, der krydser fingre at 2020 mødet bliver til noget:
- Ja det gør jeg, og jeg håber i det hele taget på mere normale tilstande meget snart, skriver Birgitte.
Sverige har aflyst
Det danske folkemødes svenske store storesøster. Almedalsveckan, som skulle have foregået i slutningen af juni - altså nogle uger efter Bornholms Folkemøde - valgte onsdag at aflyse dette års møde, men hvad tror du?