Svenskere amok: Dronning Margrethe taler om svensk integrationspolitik

Sverige er større og der er derfor også en større befolkning. I Danmark er alle meget tættere på hinanden, så man lægger mærke til forskellene, siger Margrethe om indvandringspolitik i de to broderlande. Og det kan mange svenskere godt lide at høre.

Mere end 2600 har liket et opslag om Margrethes syn på indvandringspolitik i Sverige og Danmark på den svenske avis Expressens facebook-profil. Foto: AP
Mere end 2600 har liket et opslag om Margrethes syn på indvandringspolitik i Sverige og Danmark på den svenske avis Expressens facebook-profil. Foto: AP

- Ja, vi kunne lære meget af Danmark.

- Her er vi naive, blåøjede og tilpasser os - istedet for at de, der flytter hertil, tilpasser sig.

Hun virker klog
Sådan skriver Christina G i en meget populær kommentar (443 likes), der er skrevet på den svenske avis Expressens Facebook-profil til en meget populær artikel om dronning Margrethes ord om svensk integrationspolitik.

 

Næsten lige så populær er Katja Ms kommentar - der har fået 199 likes. Hun er glad for, at den danske dronning tør sige noget om et emne, der fylder meget i befolkningen. Og efterlyser samme mod i det svenske kongehus:

- Hun virker så klog, dronning Margarethe!

- Jeg kan godt lide, at hun har en mening og står fast, til forskel fra vores eget kongehus, som umiddelbart ikke kan finde ud af andet end at smile, vinke, rejse og klippe silkesnore over, skriver Katja.

I Danmark lægger man mærke til forskellene
Den danske dronning er kommet i vælten, pga af et svar hun gav på pressemødet i Cahors torsdag. Her blev hun nemlig bedt om at forklare, hvorfor Sverige og Danmark har håndteret indvandring så forskelligt. Dronningens svar lød:

- Ja, det er dér, hvor man kan se, at vi er forskellige. Det kan overraske, men sådan er det.

- Sverige er geografisk meget større end Danmark, og der er derfor også en større befolkning.

- I Danmark er alle meget tættere på hinanden, så man lægger mærke til forskellene, forklarede hun til pressemødet for en række franske medier, som Ekstra Bladet deltog i:

Se også: Margrethe om indvandrere: De skal vide, at de er i Danmark

En måde at leve på som de ikke kan se bort fra
- Det er vigtigt, at de folk, der kommer her til vores land, ved, at de nu er i Danmark, og at der er en måde at leve på, som de ikke kan se bort fra, slog hun fast, og de sætninger er åbenbart så populære, at artiklen om Margrethe ligger som mest læste på Kvällsposten et lille døgn efter den blev publiceret.

 

Men selv om de fleste kommentatorer er glade, så er der også dem, der synes hun skulle blande sig uden om:

- Så en dronning kan altså også være racist. En kæderygende oldsag fra en udemokratisk fortid er ikke relevant for nogen.

- De svenskere, der rejste til USA, spiser stadig knækbrød og surstrømning 150 år efter udvandringen. Integretion betyder ikke assimilation.

- Hvorfor skal indvandrere pludselig forkaste deres historie, deres kultur og deres vaner, spørger Bjørn H, der har fået 3 likes, og Yvonne S fortsætter:

- Ja, hun var jo selv gift med en indvandrer, der ikke løftede en finger hele sit liv.

Hvad tænker du?

 

 

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Mere end 2600 har liket et opslag om Margrethes syn på indvandringspolitik i Sverige og Danmark på den svenske avis Expressens facebook-profil. Foto: AP
217 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere