Syg af mobning: Dennis sku' sige 'god morgen' TRE gange før kollega svarede

Hvem hjælper, når der er mobning på arbejdspladsen? nationen! har fået et brev fra Dennis, der blev mobbet, fyret og til sidste svigtet af sin fagforening.

- Hej.

- Jeg vil gerne give jer et indblik i, hvad der egentlig er sket på min arbejdsplads.

- Jeg er blevet mobbet gennem fire år, og min chef har prøvet at manipulere med mig ved at sige, at jeg nok selv er skyld i det og at jeg heller aldrig indrømmer mine fejl, når jeg laver fejl.

- Men prøv at kigge på det jeg har sendt til jer.

Blev lovet tæv efter to uger
Sådan indleder Dennis K et brev til nationen! om at blive mobbet, fyret og efterfølgende svigtet af sin fagforening.
Dennis oplyser at hans job - lige omkring 20 timer pr uge - var et fleksjob, og at en enkelt kollega på den lille arbejdsplads fra begyndelsen havde set sig sur på ham. Og Dennis har selv en mistanke om, at mobningen skyldes misundelse.
Hans brev - som du meget gerne må kommentere, da Dennis gerne vil have et godt råd - fortsætter nemlig således:

- Allerede efter ca. 14 dage efter jeg var blevet ansat, lovet han mig tæv imens vi sad og spiste.

- Der blev ikke gjort noget fra chefens side, og det var grunden til at jeg meldte mig ind i fagforeningen.

Og skulle høre på: Hvorfor er du så grim?
- I løbet af de sidste fire år har samme kollega igen og igen spurgt mig: Hvorfor er du så grim? Og han har sagt: Smut med dig, du er ikke velkommen her.

- Til sidst sygemeldte jeg mig (det var i november), efter en ond oplevelse, hvor min kollega ikke sagde go' morgen før 3. gang. Og så blev jeg fyret her lige efter nytår.

Ingen hjælp: Fyring skyldes omstrukturering
- Fagforeningen har nu været til møde med mig og chefen om fyringen, som jeg mener handler om min kollegas mobning.

- Men fordi chefen har skrevet i min fyreseddel at 'årsagen til opsigelsen er omstrukturering i virksomheden', vil fagforeningen ikke hjælpe mig mere.

 

- Men jeg tror der er noget misundelse i det - synes jeg kan mærke det.

- Jeg er da misundelig på dem/ham, da de har muligheden for at tjene gode penge, mens sådan en fleksjobber som mig kun har muligheden for at få det samme hver måned (14.000 udbetalt).

Der er jo en grund til at jeg fik tidlig fri
- Ja jeg har måske tidligt fri, men det er der jo nok en grund til - desværre, slutter Dennis, der gerne vil høre om der er nogen, der kan give ham et godt råd til hvad han kan gøre nu, hvor fagforeningen ikke vil hjælpe.

1 af 2 
2 af 2 
179 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere