Syrisk flygtning stresser: Arbejder og demonstrerer

Hver morgen kl. 7 tager Malek toget fra Sydhavnen i København til Hillerød for at gå på arbejde. Kl. 16.00 tager han toget retur og deltager i demonstrationen foran Christiansborg

Malek har kontorarbejde, og vil gerne være en del af af det danske samfund. Privatfoto
Malek har kontorarbejde, og vil gerne være en del af af det danske samfund. Privatfoto

- Jeg hedder Malek.

- Jeg er fra Syrien.

Stresser over vores fremtid
- Jeg står her foran Christiansborg, og jeg kommer hver dag efter arbejde, fordi jeg synes danskerne skal høre hvor dårligt, vi har det inden i.

- Vi stresser hver eneste dag over, hvad der skal ske med vores fremtid og vores børn.

 

Sådan indleder Malek A et brev til nationen! om den 'sit-in' demonstration mod udvisningerne af syriske flygtninge, der foregår i de her dage foran Christiansborg. Og om de danske medier, der i hans og meddemonstranternes øjne, slet ikke skriver nok om deres situation.

Der er mange som mig
Danmark er ellers ret alene om at mene, at syriske flygtninge kan vende retur, og forleden beskrev Abdul fra Brønderslev også, hvordan hjemrejsebeslutningerne føles, når man gerne vil integreres, har jobs og drømmen om et liv i Danmark.
Du kan læse Abduls brev her - Maleks' fortsætter nemlig således:  

- Jeg selv har knoklet med at lære sproget.

- Jeg vil være en del af samfundet og jeg arbejder på ATP.

- Jeg arbejder med Udbetaling Danmark.

 

Alligevel skal vi sende ud
- Det er kontorarbejde, der starter klokken 8 og klokken 16 tager jeg så til den syriske demonstration, fordi jeg synes alle skal være med.

- Og der er mange ligesom mig og alligevel skal de/vi sendes ud.

- Hvorfor, spørger Malek, som du kan møde kl. 17.00 på Christiansborg Slotsplads i dag. Hvis du er på Fyn, kan du også deltage i et protestmøde i Odense arrangeret af Racismefri By - Odense for Mangfoldighed. Det begynder kl. 19.00.