- Det haster.
- Det er et spørgsmål om tid, før københavnske chauffører rammes af corona igen, hvis der ikke gøres noget.
- Plexiglasafskærmning er løsningen, og det haster.
Passager kunne ikke styre sin hoste
Sådan siger Gitte M., der kører for Arriva Ryvangen i København, til Fagbladet 3F, der i dag kan fortælle at tallet af coronasmittede buschauffører i Aarhus i dag er steget med to til ialt 14 personer.
Corona-skræmte buschauffører i 'bagdørs-aktion'
Gitte ved en del om sagen - hun blev nemlig smittet i marts, og hun mener det var en ældre mand, der hostede coronavirus i hovedet på hende, mens hun sad på førersædet:
- Han havde feber og kunne ikke styre sin hoste. Jeg spurgte ind til hans symptomer, og han havde alle symptomerne på corona, siger hun til Fagbladet, der også kan fortælle, at Gitte var syg i 13 dage i marts:
Maden smager stadig mærkeligt
- Jeg lider af voldsom træthed og hovedpine og slæber mig på arbejde og sover hjemme.
- Maden smager stadig mærkeligt, og lugtesansen er stadig dårlig, siger hun, og tillidsrepræsentant hos busselskabet Arriva Ryvangen i København, Hans Erik Rasmussen, siger til Fagbladet 3F, at mange chauffører er utrygge og frygter Aarhus-tilstande.
- Nogle siger, at afskærmning er teknisk svært. Det tror vi ikke rigtigt på, siger han, men hvad siger du?