Tag dig nu sammen Bo - du lader jo bare som om du er syg

Bo synes systemet er meget tungt at danse med - og da han læste at Joachim B Olsen vil gøre det endnu sværere at få førtidspension, blev han vred

- Jeg vil gerne fortælle, hvordan kommunerne  jager de syge.

- Jeg er en mand på 49 år som er  født  med  en  klumpfod  og  har  slidgigt  i  ryg  og  hofte  og  lider  af  forhøjet  blodtryk  og  har  hjerte  flimmer  og  må  tage  29  piller  om  dagen  for at kunne klare dagen.

Kommunen tror ikke på mig
- Og jeg har haft min sag kørende i over 16 år. Og det eneste jeg oplever er at kommunen ikke tror på mig.

Sådan skriver Bo i et læserbrev til Ekstra Bladet. Bo læste om Joachim B. Olsen, der synes at førtidspensionen skal ned, så det bliver mere attraktivt at arbejde - og så blev Bio vred.  Hans brev fortsætter derfor således:

Se også: Førtidspensionist til Joachim: Siger du jeg ikke gider arbejde?

- Når jeg læser hvad Joakim B. Olsen siger om, hvordan man skal behandles  som syg, ja, så er min mening, at han slet ikke skulle være i folketinget og ej heller skulle kunne udtale sig om noget, som han ikke kender noget til . 

Har været gennem 6 arbejdsprøvninger
- Men sådan er det jo når man som politikker får så stor en hyre, at man kan blæse på alt og alle.

- Når bare de selv har det godt, så tror de jo at alle har det bedre, men måske de selv skulle prøve at leve for en førtidspension  eller på kontanthjælp.

- Jeg  har været igennem  6  arbejdsprøvninger  og  diverse  speciallæger  og  ryg center  og går nu til akupunktur  2 gange om ugen .

Sover 3 timer hver nat
- Jeg får ca 3 timers søvn  om natten og bliver ved at få afslag  på  en  førtidspension  og er nu kommet  i  et ressource  forløb med 'mentor ordning'  og tvungen  psykolog.

- Og så skal jeg så også lige igennem  en  ny arbejds prøvning  - nummer syv i min syge-karriere - og til alle mulige møder, slutter Bo, der gerne vil høre om nogen har et godt råd til ham - og om han er den eneste, der synes, det er svært at være syg.

Seks arbejdsprøvninger og på vej til den syvende - er kommunen for hård ved Bo?

Sådan skrev de om Bo, da han var i arbejdsprøvning i 2011.
Sådan skrev de om Bo, da han var i arbejdsprøvning i 2011.
 

1 af 2 
2 af 2 
113 kommentarer
Vis kommentarer