Tag et banklån: Jan har værdier og kan ikke få kontanthjælp

Efter syv år på sygedagpenge er det slut for Jan. han er blevet henvist til kontanthjælp, men det kan han heller ikke få. Han har jo en andelslejlighed

Følg nationen!

- Hjælp, jeg har søgt kontanthjælp, men kan ikke få det, fordi jeg bor i en andelsbolig som jeg ikke har taget lån i.

- Derfor siger de, at jeg skal tage lån i min lejlighed og leve for de penge ,før jeg kan få kontanthjælp.

- Jeg har ellers været gældfri 6-7 år og vil ikke stifte gæld. Man vil jo gerne efterlade lidt til sine børn (har 3), og til sin pension.

Kørte bus på voldens rute - indtil han ikke kunne klare det
Sådan skriver 61-årige Jan M til nationen! om den triste situation han er havnet. Jan kørte bus i mange år - og har også fortalt om sit job i Ekstra Bladet - men en dag for syv år siden blev den psykiske belastning og frygten for overfald for meget.

 

Siden har han ikke kunne passe et arbejde, tage en metro eller være sammen med andre mennesker, og de syv arbejdsprøvninger, han har været igennem, har ikke været nogle gode oplevelser. Førtidspension kan han heller ikke få, og han synes det hele ser meget sort ud lige nu. hans brev fortsætter derfor således:

- Jeg føler, at det er urimeligt at jeg ikke kan få kontanthjælp.

Føler at jeg ikke bliver regnet for noget
- Især da jeg har arbejdet 35-40 år og har tjent samfundet og betalt min skat i så mange år.

- Jeg føler at jeg ikke bliver regnet for noget og det har jeg det rigtig dårlig med det.

- Og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, skriver Jan, der er gået helt i sort, og derfor gerne vil spørge, om der er nogen, der har et godt råd.

Hvad synes du jan skal gøre? Og er det rimeligt at man skal tage banklån i sin andelslejlighed?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter