Tager du den tykke, den trænede eller hende med hjul på?

Dømmer du en bog på omslaget, spørger Mia M, der gerne vil bede dig sætte et par krydser

- Hvem af de tre piger på billederne vil du helst:

- Være kæreste, ven eller veninde med?

- Blive set med offentligt?

- Lade dit barn gå hen til?

- Stille indgående spørgsmål? Eller lade dit barn gøre det?

- Huske efter dit møde med hende?

Når man møder en der er anderledes
Sådan indleder Mia M et debatoplæg til Ekstra Bladet om holdninger og opførsel.
For Mia bruger kørestol, og synes de tre billeder kan bruges til at få folk til at tænke over, hvordan de egentlig opfører sig når de møder en der er 'anderledes'. Hun skriver, at langt størstedelen af Danmarks befolkning tænker således om de tre billeder:

 

Pigen i kørestol:
 – Hvad er der dog galt?  Vi går uden om og lader som om vi ikke har set hende.

- Det er pinligt at spørge hende om hvorfor hun sidder i kørestol. Måske forstår hun ikke hvad vi siger.

- Mennesker i kørestol ser anderledes ud og ligner derfor ikke normale mennesker. Hende snakker vi ikke med.

 

Den tykke pige:
-
Hun er nok glad for kager, hun skulle ikke købe de chips som hun lige har lagt i indkøbskurven. Hun skulle tage sig sammen og løbe en tur, vi kan ikke sige noget for det er pinligt og lidt synd for hende.

 

 

Den trænede pige:
-
Respekt, gid det var mig, når hun kan, så bliver jeg motiveret fordi jeg kan se, at det kan lade sig gøre. 

- Eller puha det er for meget, hun må være fanatisk. Hvem gider træne så meget, jeg når aldrig dertil. Hende kommenterer vi på – alt fra: hvor er det flot, til pas nu på dig selv.

- Hende tør vi spørge om alt og vi tør også give hende kritik.

Hvordan tænker du?
- Rammer det dig? 

- Tænker du som ovenstående? 

- Dømmer du også en bog på dens omslag, spørger Mia, der - hvis du ikke allerede havde gættet det kan afsløre, at 'pigen på de tre billeder er én og samme person':

- Så er det måske det ydre, der skaber din holdning og reaktion, slutter Mia, der beder dig om at tænke over det, næste gang du møder en, der er 'anderledes' !!!

Hvem vælger du?

123 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere