Taget med +200 km/t på jysk motorvej: Der er jo ingen fodgængere

Skal der være forskel på straffen for at køre for hurtigt, hvis man kører sent om aftenen, hvor der ikke er så mange andre trafikanter på vejen?

Skal straffen for at køre for hurtigt være mindre, hvis man kører om natten, når der ikke så mange andre på vejen? (Arkivfoto: Thomas Sjøruo)
Skal straffen for at køre for hurtigt være mindre, hvis man kører om natten, når der ikke så mange andre på vejen? (Arkivfoto: Thomas Sjøruo)

- Hallo. Lad den, der aldrig har kørt for stærkt, smide den første sten.

- Så bliver der ikke kastet ret mange.

Bilerne kan tælles på en hånd
Sådan skriver jv.dk-debattøren Erik H i en af de 13 kommentarer artiklen om en 36-årig motorcyklist, der blev knaldet af en politibetjent i en civil patruljevogn lidt efter kl. 22.00 i går på motorvejen mellem Esbjerg og Kolding.

Og Erik H er ikke den eneste, der synes, det er synd for MC-føreren, at betjenten knaldede ham, og at han nu står til at miste kørekort og job foruden at han skal betale en bøde på anslået 8000 kr:

- Hvor mange biler kører på motorvejen torsdag aften fra Kolding mod Vejen?

- De kan tælles på en hånd.

Bøden er ikke - men ikke at nappe hans kort
- Der er fartbegrænsning og ja det må han ikke, de 8000kr til statskassen er da okay, men at han mister sit arbejde, det er ikke okay, skriver Jesper D.

- Jeg har det på samme måde Jesper - men det er jo ikke let at komme igennem med det synspunkt, når kredsen af folkefascister vokser så stødt som det er tilfældet, skriver Bjørn FK og Patrick efterspørger også lidt blidere behandling:

- Folkens prøv nu lige at få tingene lidt i perspektiv.

Ligger der måske en skole på motorvejen?
- Ligger der en skole på Esbjerg Kolding motovej. Ligger der et ældre center på Esbjerg Kolding motorvej.

- Er der fodgængere på Esbjerg Kolding motorvejen.

- Kan vi blive enige om, at Esbjerg Kolding Motorvejen er en to-sporet motorvej, uden særlige sving, og med et minimalt antal biler efter kl 18:00, skriver Patrick.

Betjent: Han skulle have tænkt sig om
Betjenten siger til jv.dk, at manden ikke kunne forklare, hvorfor han kørte så hurtigt, og at han ikke ville kunne beholde sit arbejde, hvis han mistede sit kørekort.

- Men sådan noget bliver man simpelthen nødt til at tænke over, inden man drejer gashåndtaget. Bremselængden bliver jo koloenorm, siger betjenten, men hvad siger du?

Skal der være forskel på straffen for at køre for hurtigt, hvis man kører sent om aftenen?

303 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere