Tal pænt: Mohamad fik at vide at han skulle 'skride hjem'

Uanset hvor uenige vi er, så skal vi bruge den pæne tone, skriver Mohamad A, der har fået beskeder som 'Fuck dig', 'Du tager vores piger' og 'Skrid hjem'.

- Det vælter ind med hadebeskeder, og de værste ord brugt.

- Sådan er det når jeg skriver et indlæg, men heldigvis er der både gode og dårlige elementer i enhver nation. Og det vigtigste er, at der bliver skabt en debat, som udgør kerneelementet i løsningen af problemer.

- Det kan være, at jeg er uenig med dig politisk, men vores politiske synspunkter skal ikke stå i vejen for en ordentlig tone.

- Det kan være, at vi har forskellige religiøse baggrund, men der findes ikke en eneste religion, der ansporer folk til at tale grimt til hinanden.

- Det kan også være, at jeg ønsker mig noget, du slet ikke vil bryde dig om, men sådan er det, når vi i den grad er forskellige.

Stor mængde negative beskeder
Sådan indleder Mohamad A, der er syrisk flygtning, et brev til nationen! om den måde, der bliver debatteret på på nettet. Mohamad har f.ex. læst kommentarer til debat-artiklerne: Har brug for tolk efter 20 år i Danmark: Mohamad undrer sig(694 kommentarer) og Mohamad: Sofa og kontanthjælp(551 kommentarer) og han undrer sig over, at det åbenbart er nødvendigt at skrive grimt. Og han vil gerne opfordre til en mere ordentlig tone. Hans indlæg fortsætter nemlig således:

- 'Nogle muslimer lyver bevidst overfor vantro'.

- 'Du er tilhænger af en syg ideologi'.

- 'Skam dig, din islamist', 'Fuck dig', 'Du tager vores piger', 'Skrid hjem' osv. er bare nogle få af den store mængde negative beskeder jeg har fået.

Bare fordi jeg er uenig med mindretallet?
- Men hvorfor fik jeg dem egentlig?

- Meget simpelt, så er det fordi jeg er uenig med en del af den danske befolkning, der ikke er repræsentative for hele befolkningen.
- Men de beskeder jeg modtager udgør faktisk en landsskadelig og undergravende virksomhed for landet.

- Men hvorfor er det så kontroversielt og svært at vælge saglighed og pænt sprog, når vi nu er voksne?

- Uden at se på ens uddannelsesmæssige kompetencer, eller om man er intellektuel eller ej, så er det hævet over enhver tvivl, at ordentlighed og opførsel, der er i overensstemmelse med moralske rammer, er bedre end alt.

- Jeg har valgt at tage en fredelig og saglig diskussion - uden  at bruge den grimme og usle tone, der fremkalder foragt og negativ stemning.

Jeg kalder ikke Messerschmidt og Krarup for racister
- Og jeg mødt højreorienterede politikere som Morten Messerschmidt og Marie Krarup, og hvis jeg havde svinet dem til, eller hvis jeg kaldte dem racister, så vil de kun blive forarget over det, og så vil det ikke nytte noget.

- Sådan skal det også være efter min bedste overbevisning, at uanset hvor uenige vi er, så skal vi bruge den pæne tone, skriver Mohamad, men hvad tænker du?

715 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere