Taler dårligt dansk: Skægbørn i børnehaveklassen?

Forsøg har vist at hver fjerde elev i 44 0-klasser ikke kan bestå den sprogprøve, der giver adgang til folkeskolernes 1. klasse. 

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) står fast på, at børn i 0. klasse i såkaldte ghettoområder skal sprogtestes. Arkivfoto/Lars Krabbe
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) står fast på, at børn i 0. klasse i såkaldte ghettoområder skal sprogtestes. Arkivfoto/Lars Krabbe

- Hvad skal der ske med de børn, hvis de bliver ved med ikke at bestå de her test.

- Hvornår skal de gå ud af børnehaveklassen?

- Når de har fuldskæg?

44 skoler har testet - hver fjerde elev dumpede
Sådan siger formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, til BT,dk om de sprogtest som 0-klasse-elever på skoler i områder, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et boligområde, der har været på regeringens ghettoliste mindst en gang inden for de seneste tre år, skal bestå før de kan få lov til at rykke op i 1. klasse.

Børnene får ifølge BT fire forsøg til at bestå prøven i løbet af 0. klasse, og i år har 44 skoler indført sprogprøven som et forsøg. Hver fjerde elev dumpede.

Børn får gavn af sproget resten af livet
På avisens Facebook-profil har mere end 500 deltaget i debatten om de nye adgangsprøver, som efter planen skal træde i kraft efter sommerferien. Og rigtig mange mener, at prøverne er en god ide:

- Forudsætningen for at få noget ud af skolesystemet er jo netop barnets sproglige evner!, skriver Helle O, der har fået 54 likes, og Marianne C - med 59 likes - er enig:

- Det er udmærket, da børnene jo får gavn af det resten af livet.

- Desuden lærer børn jo meget hurtigere end voksne, skriver hun.

Minister: Prøver kan ikke vente
Tal for Undervisningsministeriet viser, at hvert fjerde barn i 0. klasse på de udsatte skoler dumpede tredje prøve, og den nyudnævnte undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er mere enig med BTs læsere end med formanden for Skolelederne:

- Vi risikerer, at børn kommer i klemme, hvis vi ikke indfører prøverne.

- Jeg sætter prøverne i gang velvidende, at det kan blive en bumlet start, for de er simpelthen for vigtige til, at jeg vil udskyde dem et helt år, skriver hun til BT, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) står fast på, at børn i 0. klasse i såkaldte ghettoområder skal sprogtestes. Arkivfoto/Lars Krabbe
428 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere